Hvad er din opgave?
Lige nu søger vi en pædagog eller pædagogmedhjælper i 22 timer om ugen. Dine timer ligger primært i SFO’ens åbningstider fra 13.30-17.00 (16.30 om fredagen). Stillingen er tidsbegrænset – indtil videre i 6 måneder, men forhåbentlig længere.

Hvem er du?
Du er måske et legebarn. Det kan også være, at du er en kreativ sjæl. Du er i hvert fald dygtig til at skabe relationer til børn i SFO’en, og du elsker at igangsætte aktiviteter og lege. Du formår at skabe tydelige rammer – og du kan se fordelene i at være en mindre skole.

Derudover ønsker vi os:

  • Du tror på, at alle børn gør det bedste, de kan.
  • Måske er du spejderleder eller saxofonist? Du kan tage dine hobbyer med på arbejde og bruge dem til at inspirere og motivere.
  • Du kan lave aktiviteter efter børnenes ønsker og evner.
  • Måske er du uddannet pædagog, pædagogmedhjælper eller har anden erfaring? Måske er du i gang med et sabbatår eller to.

Og hvem er vi i Ågerup SFO
Vi er en lille matrikel med ca. 60 børn i SFO’en. Vi har fantastiske rammer at boltre os i og på - både indendørs med god plads, egen gymnastiksal, adgang til vand og skov samt en fantastisk legeplads med vores bålhus lige midten.

På Ågerup Skole og SFO er der fokus på at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn, faglighed og trivsel. Du skal kunne tage afsæt i de fordele, der er ved at være en mindre skole, hvor vi især er drevet af fællesskabet, nærværet og kendskabet til hinanden. Aktiviteterne i SFO er planlagt med fokus på at skabe et udfordrende og sjovt fritidsliv med både et kreativt, socialt og aktivt indhold.

Det får du også hos os

  • En dejlig skole og SFO med skønne børn og forældre.
  • Et arbejde fuld af sjov, leg og samvær.
  • Gode og dygtige kolleger og ledelse, der er klar til at vejlede, hjælpe og sparre – og selvfølgelig forventer det den anden vej også.

Hvad så nu?
Ring eller skriv meget gerne til pædagogisk leder Rune Skougaard på tlf: 72 36 42 59 eller mail: rskou@holb.dk for at høre mere om stillingen, aftale en rundvisning eller bare for at sige hej.

Praktisk omkring ansættelsesprocessen
Ansøgningsfrist: Den 24. juni 2025.

Ansættelsessamtaler: Den 26. juni fra kl. 16.00 og frem.

Ansættelsesdato: Den 1. august 2025.

Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.

Vi er 4.800 passionerede kollegaer, der hver dag servicerer Holbæk Kommunes ca. 74.000 borgere.

Vi samarbejder og bruger vores fagligheder til at skabe vigtige løsninger og yde god service for borgerne i kommunen. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og ønsker at udvikle vores medarbejdere fagligt og personligt. Der er derfor gode muligheder for at få nye udfordringer i jobbet.

Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex