Som viceforstander er din opgave at understøtte forstanderen og være stedfortrædende i dennes fravær. Du vil skulle varetage primært administrative opgaver, som fx vagtplanlægning, on-boarding af nye medarbejdere, sikre at medarbejderne har de relevante kurser og hjælpe med at de rette kompetencer er til rådighed hele døgnet. Alt med et stærkt øje for økonomi.

Du vil sammen med forstanderen have ansvaret for at skabe gode rammer for vores borgere og deres familier. Det er borgerne, der er omdrejningspunktet for alt hvad vi laver. I tæt samarbejde med borgerne og familierne skaber vi en relation, der modarbejder ensomhed.

Vi vil vores familier og du skal sammen med forstanderen hjælpe med at få et plejehjemsråd til at leve.

Vi laver alle sammen fejl og det er vigtigt at vi lærer af dem. Du vil derfor sammen med forstanderen skulle hjælpe med at sætte rammen for at holde vores systematik for bl.a. UTH-arbejdet. Derudover bliver du en væsentlig spiller i samarbejdet med plejehjemmets forbedringsteam for at udvikle vores arbejdsgange i huset.

Du vil skulle være en del af vores TRIO og medvirke til det gode arbejdsmiljø. Vi er opsøgende og ser AMR og TR som vigtige samarbejdspartnere.

Du vil være en del af ledermøder og have møder med distrikt syds øvrige viceforstandere. Der vil blandt viceforstanderne i distrikt syd være forskel på om en viceforstander er primær administrativ eller kvalitetsudviklende. På Malling plejehjem vil viceforstanderens opgaver i sit udgangspunkt være administrative.

Om stedet

Malling plejehjem åbnede for de først beboer november 2023. Vi er kommet godt fra start med at byde velkommen til de første tyve beboere og nu er vi klar til at åbne de sidste atten lejligheder. Således at vi bliver et plejehjem med otteogtredive beboere.

Den 11. april 2024 blev Malling plejehjem frisat som et af de ti plejehjem i Aarhus kommune. Det giver os en spændende mulighed for at tænke ud af boksen og skabe muligheder og værdi for os alle i vores hverdag.

På Malling plejehjem er trivslen for både beboer og medarbejder meget vigtig og noget vi prioriterer højt. Derfor arbejder vi på at blive et registeret Eden plejehjem. Vores tilgang er baseret på Eden Alternative© filosofien, hvis formål er at modgå en institutionspræget kultur med ensomhed, kedsomhed og hjælpeløshed (læs mere på https://www.edendenmark.dk). Ligesom vi arbejder meget bevidst med psykologisk tryghed. Eden alternativ og Psykologisk tryghed er grundsten på Malling plejehjem. Derfor er det tværfaglige samarbejde vigtigt og noget alle bidrager ind i. Vi oplever at det er med til at skabe det gode arbejdsmiljø, samt højne den faglige kvalitet hos os alle.

På Malling plejehjem er vi er sammen med borgerne og ser deres familier som en ressource og vigtig samarbejdspartner. Vi vægter at borgerne kan føle sig hjemme og leve et liv, fyldt med gode oplevelser og høj livskvalitet. Malling plejehjem skal være et rart og imødekommende sted at færdes og en arbejdsplads, hvor medarbejderne trives og har arbejdsglæde.

Det tværfaglig team på Malling plejehjem består pt. af 24 fastansatte medarbejdere, som består af fritidsjobbere, ufaglærte, social- og sundhedshjælpere, social-og sundhedsassistenter, sygeplejersker, ernæringsassistenter, fysio- og ergoterapeuter.

Vi søger en dedikeret og engageret viceforstander til Malling Plejehjem, som vil være med til at åbne de sidste atten lejligheder, samt arbejde på, at vi bliver et plejehjem, hvor vi forsat vil hinanden. Du vil være en vigtig medspiller i udviklingen af gode rutiner og arbejdsgange, og dine idéer og input vil være med til at forme plejehjemmets forsatte identitet og kultur.

Kandidatens profil

  • Du har en sundhedsfaglig uddannelse, gerne på bachelorniveau.
  • Du kan skabe overblik over egne opgaver og bevare roen ved uforudsete opgaver.
  • Du er i stand til at bevare dit menneskelige og faglige overblik over for borgere og pårørende, der er i svære og uafklarede livssituationer.
  • Du samarbejder, inddrager og er interesseret i at lytte til og opdage andres perspektiver.
  • Du trives med vagtplanlægning, dagligt driftsansvar for planlægning, opfølgning og sparring på ressourceanvendelse og økonomistyring.
  • Du kan understøtte en forbedrings- og læringsstruktur på plejehjemmet og opbygge og udvikle en robust systematisk tilgang til forbedringsarbejdet
  • Du har lyst til at støtte op om de gode ideer og ikke være bange for at sætte dig selv i spil og turde tænke kreativt
  • Du er nysgerrig på at lære, er opsøgende på opgaven og ved hvornår du skal spørge om hjælp
  • Ledererfaring og lederuddannelse er at foretrække, men ikke et krav.

Derfor skal du vælge os:

  • Fordi vi arbejder tæt sammen på Malling plejehjem med fokus på at skabe det bedste plejehjem for vores beboere. Det er beboerne det handler om.
  • Fordi du vil være med til at åbne de sidste 18 lejligheder på Malling plejehjem – fordi du godt tør at være modige i det ukendte sammen med alle os andre.
  • Arbejdsmiljøet tages seriøst og er vigtigt. Derfor er psykologisk tryghed vigtigt. Sammen med TRIO arbejder vi målrettet for at holde fast i det.
  • Fordi vi arbejder tæt i forbedringsteamet
  • Vi eliminer ensomhed, kedsomhed og hjælpeløshed
  • Der er mulighed for lederuddannelse
  • Du on-boardes sammen med forstanderen.
  • Du er en del af en stor leder- og viceforstander gruppe
  • Du er selvtilrettelæggende og deler weekender og helligdage med forstander så du også kan holde fri.

Løn og ansættelsesvilkår

Stillingen ønskes tiltrådt 1. september 2025

Lønnen er minimum 522.212 kr. årligt, afhængig af din sundhedsfaglige baggrund.

For alle lønninger gælder, at de er excl. pension.

  • Lønnen ydes i henhold til forhåndsaftale indgået mellem Sundhed og Omsorg, Dansk Sygeplejeråd-Lederforeningen, Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og FOA, samt efter konkret forhandling og aftale med den forhandlings- og aftaleberettigede faglige organisation.
  • Øvrige løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til én af de 3 kommunale lederoverenskomster indenfor Ældreområdet – enten ”Overenskomst for ledere i kommunernes ældre-, sundheds- og handicapområde, kostproduktion mv.”, ”Overenskomst for ledende ergoterapeuter, fysioterapeuter og jordemødre” eller ”Overenskomst for ledere og mellemledere på ældre- og sundhedsområdet mv.” afhængig af ansøgerens uddannelsesmæssige baggrund.

Vil du vide mere?

Er du velkommen til at kontakte Forstander Helle Zanchetta Jensen mail: hellejens@aarhus.dk

Vi har altid kaffe på kanden og klar på en rundvisning.

Ansøgning:

Klik på ”søg job” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Vi forventer at afvikle 1. jobsamtale den 27. juni 2025

Du vil skulle have udarbejdet en personprofil imellem første og anden samtale.

2. samtalerunde

Vi forventer at afholde 2. samtalerunde den 2. juli 2025

I Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at vi indhenter referencer og evt. straffeattest ifm. ansættelser.



Om os:
Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere.

Vores strategi De fem ledetråde giver retning til vores arbejde og udfordrer vores adfærd og holdninger – med det simple formål, at vi hver dag bliver en smule bedre til at gøre vores arbejde til gavn for borgerne i Aarhus. Læs mere om vores strategi og forståelsesramme inden første samtale, se Lederjob (aarhus.dk)

Som ny leder bliver du mødt af et obligatorisk onboardingsprogram, og vi lægger vægt på, at alle vores ledere løbende kompetenceudvikler sig Derfor har vi både in house lederuddannelse, og der er mulighed for at tage lederuddannelsen ”Diplomuddannelse i ledelse” over en årrække.

Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.

Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse.

Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex