Er du klar til et fantastisk job i Hjortshøj? DII Solsikken søger nemlig en pædagog til vores fantastiske børnehavegruppe
I Hjortshøj ligger Solsikken lækkert placeret mellem skov og Letbane. Her dyrker vi det bomstærke børnefællesskab og sikrer, at der er plads til forskellighed. Og lige nu leder vi efter en frisk, legende og struktureret kollega, der vil være med til at forme hverdagens små – og store – øjeblikke for vores ca. 40 glade børnehavebørn.
Om Solsikken
Solsikken er en integreret institution som har 28 vuggestuebørn og 40 børnehavebørn.
Søger du stillingen i vores børnehave, bliver du en del af et team på 5 pædagoger og en merit studerende. Vi har 2 faste stuer hvor børnene er fordelt på, men vi arbejder meget på tværs af stuerne, og ser os selv som ét hus med et fælles ansvar. Vi brænder for at give vores børn de bedste muligheder for at indgå i børnefællesskaber, og vi tror på, at alle børn gør det bedste de kan. Solsikken er et hus med lyse lokaler, dejlige udeområder og naturen lige om hjørnet – og med Letbanen og Bus 12 som daglige medspillere, som sikrer dig transport lige til døren. Vi arbejder med NEST, og til efteråret går vi i gang med Dagtilbud For Alle.
Vi har fokus på at gribe børnenes fantasi og optagethed i legen, at børnene også kan gå foran og inspirere både venner og voksne ind i den gode leg. Vi tror på, at vi kommer langt med et smil, gode mødeøjeblikke og et nærvær hvor børnene føler sig set, hørt og forstået. Vi arbejder også periodevis i aldersopdelte grupper. Vi er optaget af positionering af de voksne i hverdagen, så vi skaber de bedste rammer for, at børnene ses og høres, så de magiske og vigtige mødeøjeblikke opstår.
Vi har faste udedage, hvor vi bruger vores bålplads, finder kribekrabledyr og hvor vi leger de gode lege, som naturen byder på.
Vi har en stærk forældregruppe, som er engageret og altid klar på et grin eller en hjælpende hånd til fælles arrangementer – og forældresamarbejdet er noget, vi vægter højt. Vi sætter stor pris på de daglige snakke, og det øjeblik, hvor mor eller far henter og du får mulighed for at lytte og formidle med både varme og professionalisme.
I ansøgningen må du gerne fortælle lidt om, hvordan vi vil opleve dig i legesituationer: Hvordan ser det gode læringsmiljø ud, og hvordan indgår du i nærværende og udviklende læringsøjeblikke. Har du noget, som du brænder særligt for i det pædagogiske arbejde, så må du meget gerne uddybe dette i din ansøgning.
I Solsikken tilbyder vi:
- En høj procentdel af pædagoger
- Ugentligt forberedelsestid
- Stuemøder hver anden uge
- E god og engageret personalegruppe, med godt humør og faglige snakke
- Pædagogisk sparring
OM DIG
Til dig, som søger en stilling ved os - Vi ønsker os en kollega, som er:
- Uddannet pædagog, og som kan formidle sig skriftligt og må meget gerne kende til Aula.
- Er nysgerrig på børns personligheder, forskelligheder og læringsveje
- Kan planlægge gode læringsforløb med børnegruppen for øje
- God til både at sætte lege og forløb i gang og følge til dørs
- Kan støtte op om vores struktur og som giver følgeskab til de aftaler, der laves i huset.
Vi glæder os til at læse mere om dig, og hvad du kan tilbyde Solsikkens børn, forældre og kollegaer.
Ugentligt timetal: Stillingen er som udgangspunkt på 37 t/uge.
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
Hvis du vil vide mere:
Hvis du vil vide mere, er du meget velkommen til at kontakte pædagogisk leder Charlotte Juul Lundgaard på telefon: 41 85 48 16 elle E-mail: lchj@aarhus.dk.
DET PRAKTISKE
Vi holder samtaler i uge 26, så vi vil gerne have din ansøgning inden fredag d. 20. juni kl.12.00.
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: 20-06-2025 12:00
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex