Dansk Miljørådgivning (DMR) er et rådgivende ingeniørfirma med mere end 250 medarbejdere fordelt på 16 kontorer i Danmark og 2 i Norge.

Vi er drevet af høj faglighed og arbejder løsningsorienteret – uden unødigt bureaukrati og lange beslutningsveje.

Vi tror på frihed under ansvar og tilbyder stor fleksibilitet i hverdagen, og du bliver en del af en virksomhed i vækst.

DMRs bogholderi ligger i Silkeborg, og vi servicerer alle DMRs medarbejdere i både Danmark og Norge.

Det går godt i DMR, så vi har travlt, og har derfor brug for din hjælp.

Dine opgaver vil primært være fakturering af vores pt. ca. 2.500 igangværende sager samt sagsoprettelse.

Vi har en uformel omgangstone, og vi hjælper hinanden med opgaverne på kryds og tværs.

Du vil indgå i et team på 9 fastansatte og 2 studentermedhjælpere.

Vores regnskabssystem hedder Workbook, og det er ok hvis du aldrig har hørt om det – vi skal nok sørge for en grundig oplæring.

Du skal sende din ansøgning til job@dmr.dk og vi forventer opstart pr. 1. august 2025.

Kontakt regnskabschef Tine Doktor på tlf. 40 76 06 00 for en uforpligtende snak.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex