Børnehuset Damgårdsvej er en del af Daginstitutionen Funder, som består af tre børnehuse Funder Allé børnehus, Funder børnehus og Børnehuset Damgårdsvej. Funder er et område med vækst og udvikling og dette smitter af på Daginstitutionen Funder. Så ønsker du at blive en del af en ambitiøs Daginstitution i vækst og udvikling, med kompetente og engagerede kollegaer, så skal du læse videre.

Børnehuset Damgårdsvej er et integreret børnehus der på nuværende tidspunkt holder til i Pavillonerne på Funder Kirkevej 7B, og består af fire aldersintegreret vuggestue grupper og en aldersintegreret børnehavegruppe. Til den 1. oktober 2025 flytter vi i et helt nyt børnehus på Damgårdsvej. Børnehuset får plads til 229 børn fordelt på fire vuggestue grupper og syv børnehave grupper.

Børnehuset Damgårdsvej bliver en profilinstitution med en certificering indenfor ”Æstetik, Kultur og Natur”. For os i Børnehuset Damgårdsvej hænger kultur og æstetik tæt sammen, fordi begge områder hjælper børnene med at forstå og udtrykke sig i verden. Kultur giver dem et fundament af normer, traditioner og værdier, mens æstetik giver dem en måde at udtrykke og opleve disse på. Når børnene lærer at værdsætte kunst og kultur, stimulerer det deres udvikling af både kognitive, kreative og sociale færdigheder. Vi bruger naturen i hverdagen, er ude i alt slags vejr og glæder os meget til at vi skal indtage en helt ny legeplads ved vores nye børnehus.

Så vil du være med til at flytte inde i et helt nyt børnehus, videreudvikle vores vuggestue og brænder du for æstetik og kultur så er det dig vi mangler.

Vi forventer at du kan:

  • Ser muligheder i arbejdet med forskellige udtryksformer og kan fordybe dig i processer med børnene.
  • Kan bygge huler, hoppe i vandpytter, lave mudderkager og løbe hurtigt.
  • Kan tage initiativ og arbejde selvstændigt, med fokus på udvikling og læring for alle børn.
  • Er energisk og brænder for at være med til at udvikle vores vuggestue.
  • Har praksiserfaring i forhold til at planlægge, gennemføre og evaluere aktiviteter for aldersgruppen 0-3 år.
  • Har humor og arbejdsglæde, da er glade for vores arbejde og bruger humor i hverdagen.

Yderligere information:
Hvis du har brug for at vide mere om os og stillingen i Børnehuset Damgårdsvej, er du velkommen til at kontakte daglig leder Lene Kusk Svane tlf. 2490 3760.

Vil du vide mere om, hvordan det er at være ansat i Silkeborg Kommunes dagtilbud? Og vil du blive klogere på fx medarbejdergoder, videreuddannelse, vores faglige fundament samt vores vision, mål og værdier, så se mere her.

Ansøgningsfrist 25. juni 2025.

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex