Om jobbet:
Er du klar til at blive en del af et levende børnehavefællesskab, hvor faglighed møder nærvær, og hvor du har frihed til at tænke nyt? Så læs videre!

Forestil dig en hverdag, hvor du hver morgen mødes med smil, glade børn og kollegaer, der virkelig brænder for det pædagogiske arbejde. Hos Næshøj Børnehave er vi i rivende udvikling med en engageret medarbejdergruppe og ny leder , der sammen sætter retningen og sikrer, at både børn og voksne trives og udvikler sig i trygge, udforskende rammer.

Hverdagen – sådan ser den ud hos os

Vi er tre stuer – Giraf-, Løve- og Elefantstuen – hvor børnene mødes i små, trygge grupper med faste voksne, som kender dem godt. Hver onsdag samles børnene i årgange, hvor vi også benytter den nærliggende hal til masser af bevægelse, leg og fællesskab – både ude og inde.

Vores store, fantastiske legeplads er spækket med træer og buske, der indbyder til gemmeleg, bålpladsen er klar til hyggelige stunder, og sandkassen kalder på nye eventyr. Udeliv er en naturlig del af vores hverdag, hvor vi arbejder aktivt med læringsmiljøer, der inspirerer til nysgerrighed og udforskning. Lige nu arbejder vi målrettet over middag med sprogmiljø, fordybelse, krop og bevægelse mm.

Din profil:

  • Er uddannet pædagog og brænder for at skabe trygge og udviklende rammer for børn
  • Er fagligt engageret, nysgerrig og reflekterende
  • Trives i samarbejde med kollegaer og forældre og ønsker at bidrage med nytænkning
  • Vil være med til at løfte børnehaven i fællesskab og gøre en forskel hver dag

    Derfor skal du vælge os:

💬 Vores medarbejdere siger:

“Her oplever vi faglighed og nærvær – og en frihed til at tænke nyt og udvikle vores pædagogiske praksis.”
“Vi elsker at sparre og udvikle os sammen, så vi hele tiden kan blive endnu bedre for børnene.”

💚 En forælder fortæller:

“Næshøj børnehave er i rivende udvikling – Leder og personalet VIL stedet og børnene – det mærker man hver dag.”
“Der er en fantastisk forældreopbakning, og stemningen ved afleveringen er altid varm og imødekommende.”

Hvad kan du forvente?

  • At blive en del af et engageret og fagligt stærkt team, som altid byder på spændende pædagogiske samtaler og samarbejde
  • At arbejde i et hus med plads til kreativitet, nytænkning og et varmt fællesskab
  • En unik legeplads med bålplads, gemmesteder og rig mulighed for udeliv og aktive læringsmiljøer
  • En kultur, hvor forældre, børn og personale sammen løfter stedet med fælles ansvar og godt humør
  • Mulighed for at være med i en målrettet udvikling af "Dagtilbud for alle" og tidlig indsats


    Løn og ansættelsesvilkår:
    Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen

    Ugentligt timetal: 37

    Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.


    Hvis du vil vide mere:
    Har du spørgsmål eller lyst til en snak? Kontakt pædagogisk leder Michelle Bianca Borja Yde på 20 37 87 63 eller ybm@aarhus.dk

Læs mere på: harlevdagtilbud.aarhus.dk/vores-afdelinger/boernehaven-naeshoej


Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Ansøgningsfrist: 19.06.2025

Vi forventer, at holde samtaler løbende.

Bliv en del af Næshøj – hvor børn trives, leg og læring går hånd i hånd, og hvor du som pædagog får plads til at vokse fagligt og personligt. Vi glæder os til at høre fra dig!


Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex