Det Kongelige Teater er en spændende arbejdsplads med mange forskellige funktioner og medarbejdergrupper, hvor flere unge og studerende er beskæftiget i teatrets forskellige afdelinger. Afdelingen for Digitale Kunderelationer, Analyse og Planlægning (DAP) søger nu en studentermedhjælper til ca. 15 timer om ugen.

Om stillingen Som studentermedhjælper i Digitale Kunderelationer, Analyse og Planlægning bliver du en del af det daglige arbejde med e-mail marketing og hjemmesiden kglteater.dk – i tæt samarbejde med erfarne kollegaer.

Dine opgaver vil bl.a. være:

  • Opsætning af e-mail flows i vores marketing automation-system

  • Oprettelse og opsætning af forestillings- og landingssider

  • Opdatering og rettelse af indhold på kglteater.dk

  • Udarbejdelse af analyser på web og e-mail kampagner samt forslag til optimering



Om dig
  • Du er i gang med en relevant videregående uddannelse med fokus på e-commerce, marketing eller webudvikling

  • Det er en fordel, hvis du har erfaring med CRM og/eller hjemmesidearbejde

  • Det er også en fordel, hvis du har kendskab til Google Analytics

Du er nysgerrig på mennesker, kunst og kultur – og du kan kombinere din faglige viden med den interesse.
Du arbejder struktureret og grundigt og kan selvstændigt tage ansvar for dine opgaver. Vi lægger desuden vægt på, at du har overblik og kan tænke et skridt frem i planlægningen.



Vi tilbyder Et spændende studiejob i et kreativt og livligt miljø på en af Danmarks mest markante kulturinstitutioner. Du bliver en del af en afdeling med god energi og stærkt fællesskab, hvor vi hver især er specialister inden for vores felt.

Vi favner hele Det Kongelige Teater – med opgaver inden for både formidling, analyse og planlægning af repertoiret. Alle i afdelingen deler en kærlighed til teatret og kunsten, og du vil indgå i et inspirerende miljø, hvor du får mulighed for faglig udvikling og indsigt i en bred vifte af digitale discipliner.

Vi tilbyder fleksible arbejdstider (op til 15 timer om ugen), så du nemt kan balancere studie og arbejde.



Løn- og ansættelsesvilkår Ansættelse og aflønning sker efter fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og OAO samt organisationsaftale mellem HK/STAT og Finansministeriet.

Du skal være opmærksom på, at der vil blive indhentet dokumentation for studieaktivitet samt en børneattest i forbindelse med ansættelsen.

Stillingen er tidsbegrænset i perioden fra 1. august 2025 til december 2026.



Sådan søger du? Ansøg ved at klikke på 'Søg stillingen' senest fredag den 20. juni 2025. Husk at vedlægge CV og eventuelle anbefalinger.

Samtaler forventes afholdt i uge 26 og 27.



Vil du vide mere? Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Nanna Jensen på mail njen@kglteater.dk


Læs mere om Det Kongelige Teater på www.kglteater.dk.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex