Vil du være med til at forme rammen om børns hverdag på vores friskole?

Har du sans for både det praktiske og det pæne, og er du typen, der ser, hvad der skal gøres - og får det gjort? Så er det måske dig, vi søger som vores nye pedel. Da vores skole er blevet større og opgaverne flere, søger vi en pedel, som kan styrke det samlede pedel-team.

Om stillingen

Vi søger en alsidig og engageret pedel til at varetage drift og vedligehold af skolens bygninger og udeområder. Stillingen er på 20 timer om ugen, og du bliver en vigtig del af et fællesskab, hvor vi løfter i flok. Du kommer til at indgå i et tæt samarbede med skolens to øvrige pedeller, hvor i sammen planlægger og udfører de daglige driftsopgaver og sikrer at skolen fungerer som en tryg og velfungerende ramme for børn og voksne.

Dine opgaver vil bl.a. være:

  • vedligeholdelse af bygninger og udeområder
  • mindre reparationer og håndværksopgaver
  • tilsyn med udendørsarealer, herunder græsslåning og snerydning
  • klargøring af lokaler til arrangementer og undervisning
  • kontakt til og koordinering med håndværkere og leverandører

Vi forventer, at du:

  • har håndværksmæssig erfaring - gerne uddannelse inden for et fag
  • er selvstændig og ansvarsbevidst
  • har overblik og kan planlægge dine opgaver effektivt
  • er fleksibel, hjælpsom og trives i et miljø med børn og voksne
  • tager initiativ og ser løsninger frem for begrænsninger
  • det er et plus hvis du har buskørekort eller på sigt er villig til at tage det

Vi tilbyder:

  • En arbejdsplads i udvikling med stor medindflydelse
  • En hverdag præget af fællesskab, engagement, og godt humør
  • En rolle med stor betydning for både elever og kolleger
  • Fleksibilitet i arbejdstilrettelæggelsen

Praktisk information

Stillingen ønskes besat pr. 1. august 2025 eller snarest derefter. Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Send din ansøgning og CV til visa@dennyefriskole.dk. Vi holder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning snarest muligt.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte skoleleder, Vivi Sandberg på tlf. 6020 8681 eller pedel Ryan Petersen på tlf. 6020 8684.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Kørekort:
B Almindelig bil

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex