Vuggestuepædagog til Evigglad Børnehus
Så læs med her! I Evigglad Børnehus søger vi en bevægelsesglad, engageret og omsorgsfuld vuggestuepædagog, der vil være med til at forme en tryg og udviklende hverdag for vores mindste børn.
Du vil blive en vigtig del af en faglig stærk personalegruppe, hvor nærhed, samspil og stabilitet er nøgleord. Vi er et aldersintegreret børnehus med 15 vuggestuebørn og 39 børnehavebørn.
- Stillingen er på 34-37 timer med tiltrædelse 1. august 2025 eller snarest derefter.
I 2022 blev vi et DGI-certificeret idræts-, leg- og bevægelsesbørnehus, og det er ikke bare noget, der hænger i glas og ramme på væggen – det er noget, vi gør hver eneste dag.
Vi tror nemlig på, at børn lærer og udvikler sig bedst, når de får lov til at bruge kroppen, mærke vinden i håret, slå kolbøtter, balancere på sten, løbe i græs, snurre rundt, løbe stærkt ned ad bakken – og finde ro i rytmen og gentagelsen, rutiner og hverdagen.
Det betyder, at vi i vores pædagogiske arbejde har et øget bevidsthedsniveau ift. at inddrage kroppen som udgangspunkt for al læring. Hovedet kan glemme, men kroppen husker! – og børns kroppe drages af bevægelse, hvis den får lov. Så når vi giver børnenes kroppe mulighed for masser af bevægelse, grundlægger vi gode, lærerige og sunde vaner i deres kroppe, som vil følge dem ind i voksenlivet. Vi støtter børnene i at udvikle et fleksibelt nervesystem, hvor de både kan finde deres indre vildbasse frem og samtidig mærke roen, når vi trækker luften helt ned i maven. Dette tror vi på hjælper børn til at blive livsduelige og kunne indgå i forpligtende fællesskaber – både nu og senere i livet. Dét kræver forventningsfulde, tydelige voksne, der møder børnene med både struktur, varme og nysgerrighed.
Måske det er dig?
Vi har brug for en pædagog der
- Ønsker at være den trygge, tydelige og stabile voksne, som børnene kan læne sig op ad
- Skaber tydelige og genkendelige rutiner, der giver børnene forudsigelighed og tryghed
- Har fokus på det nære samspil og den følelsesmæssige kontakt i hverdagen
- Understøtter nye børn i overgangen fra hjem til dagtilbud og deres møde med andre voksne og børn
- Møder børnene i øjenhøjde og med et anerkendende og respektfuldt børnesyn
- Har noget på hjerte og tør stå ved, hvad du tror på som pædagog – samt evner kompromis og loyalitet overfor fælles aftaler
- Har en legende og nysgerrig tilgang og kan være undersøgende og eksperimenterende sammen med børnene
- Kan lede børnefællesskaber og arbejde med eksplicitte legeaktiviteter til at fremme børnenes læring, trivsel, udvikling og dannelse
- Har gode samarbejdsevner, er struktureret og kan reflektere over egen såvel som dine kollegers praksis
- Møder om morgenen med et smil og ved, at stemninger smitter
- Har blik for nervesystemets betydning og lyst til at arbejde med regulering og sansning
- Har fokus på at udvikle børns sprog ved bevidst at nuancere dit sprog
- Kan bidrage med god energi og har HUMOR – og som i en alvorlig kontekst formår at have det sjovt på en ordentlig måde samtidig
- Et børnehus, hvor bevægelse og pædagogik går hånd i hånd
- Et børnehus med fokus på børnenes trivsel og personalets arbejdsglæde
- Muligheder for at præge pædagogikken og dagligdagen med dine idéer og erfaringer – bl.a. gennem vores ugentlige Kaizenmøder
- Et solidt introduktionsforløb, når du starter – samt ugentlig forberedelsestid
- Et stærkt kollegialt fællesskab, hvor vi løfter i flok og har let til humor
- En medarbejdergruppe sat sammen af forskellige aldre, baggrunde, erfaringer og interesser, hvor alle sætter kerneopgaven i højsædet og brænder for at gøre en forskel for børn
- En evaluerende kultur i praksis, men hvor vi samtidig godt tør holde fast i tiltag, der ”plejer” at fungere og som bidrager til kontinuitet og genkendelighed i børns hverdag
- Tæt samarbejde med den daglige pædagogiske leder, hvor du kan søge sparring og råd, lette tankerne – samt få en dårlig vittighed eller to
- Tid og rum til refleksion og pædagogisk udvikling – herunder relevant kompetenceudvikling
- Børn, der klatrer, danser, leger, bygger huler, rutcher, tegner – og som elsker voksne, der tør være med!
- En god og engageret forældregruppe, samt et stærkt forældreråd
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte daglig pædagogisk leder Mikkel Malmgren Laugesen på 20 21 76 51 for et besøg i børnehuset eller yderligere information
Det praktiske:
Ansøgningsfristen er onsdag den 18. juni 2025. Ansættelsessamtaler i Børneinstitution HCA-Seden/Agedrup foregår af to omgange:
- Første samtale er en praksissamtale i børnehuset, hvor relationsarbejdet er i fokus. Du vil blive bedt om at igangsætte en kort aktivitet med en gruppe børn. Dette indkalder vi løbende til
- Fornemmer vi, at du efter første samtale matcher vores stillingsopslag, vil du blive indkaldt til en mere traditionel samtale på Institutionslederens kontor på Ejby Kirkevej 15, 5220 Odense SØ tirsdag den 24. juni 2025.
Evigglad Børnehus er en del af institution HCA-Seden/Agedrup, der består af 7 børnehuse: Evigglad, Kildegården/Månen, Fjordager, Fridasholm, Hvenekilden, Pilebækken og Seden. Vi har et særligt fokus på: nytænkning, optimisme og et inspirerende udviklingsmiljø for alle.
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex