Swann A/S er en familievirksomhed, og vi har de seneste 40 år udgivet og produceret mere end 20.000 lydbøger fordelt på 12 sprog i både Danmark samt i udlandet. Derudover har vi to forlag, lydbogsforlaget Lytteratur og Falco.

Har du lyst til at være en del af et team, der bringer bøger og lydbøger til verden?

I samarbejde med forlag, forfattere, indlæsere og vores egne dygtige medarbejdere, vil du som bogholder hos Swann A/S bringe litteraturen med ind i den nye, digitale verden.

Dit ansvar i stillingen er driften af Swann og Falcos bogholderi samt HR. Vi fører vores regnskab i Economic, der integrerer med Corpay samt Pleo. Stillingen er for dig, der er en solidt funderet bogholder med et godt overblik og sans for detaljen.

Din arbejdsplads vil være i Odense centrum på vores kontor på Vestergade 63, 3. og der vil efter oplæring være mulighed for delvist hjemmearbejde.

Lønnen aftales efter kvalifikationer inkl. pension. 37 timer.

Send os en personlig ansøgning med dit CV, så vi kan finde ud af, om vi er det rigtige match.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex