Bøgebjerg Naturbørnehave og vuggestue søger:

2 pædagogmedhjælper til vuggestuen 32-37 timer om ugen pr 1. juli 2025.
1 pædagogmedhjælper til børnehaven 35 timer om ugen pr 1. juli 2025.


Bøgebjerg Naturbørnehave er et integreret kommunalt dagtilbud med børn i alderen 0,6-6 år og ca. 40 børnehavebørn og i vuggestuen er der 18 børn fordelt på to stuer.

Vi er en del af Landsbyordningen ”Hindsholms Børn & Unge”, som består af skoler, dagpleje og dagtilbud. Vi bor i udkanten af en lille skov og meget tæt på Storebælt. Vi elsker udelivet og naturen. Vi er ude hver eneste dag uanset vejr og vind. Udvikling sker via sanserne og naturen er et foranderligt sanseligt sted at være, hvor alle sanser styrkes.

Temaer og årscirkel følger årets gang i naturen.

Hos os vil du se:
  • Høj faglighed, i en struktureret hverdag, med udgangspunkt i det enkelte barn og børnegruppens trivsel, udvikling og dannelse
  • At børn og alle mennesker altid gør det bedste de kan og har lært
  • Tæt og ligeværdigt samarbejde- med forældre og tværfaglige samarbejdspartnere
  • Tidlig opsporing og indsats
  • Dokumentation, evaluering, selvreflektion og sparring er en del af hverdagen
  • Årsnorm hvor der er tid til forberedelse både i og uden for din planlagte arbejdstid
  • Dejlige stabile kollegaer der brænder for kerneydelsen, med godt humør og stor fleksibilitet
Vi søger en pædagogmedhjælper der er:
  • Ansvarlig, fleksibel og har et roligt nervesystem også på hektiske dage
  • Er god til at kommunikere og samarbejde om børnenes trivsel og udvikling
  • Er loyal over for fælles beslutninger
  • Har overblik og selv kan tage initiativer i hverdagen, hvor kunsten er at være på rette sted på rette tid
  • Er deltagende medspiller, sammen med børn, forældre, og kollegaer
Sidste ansøgningsfrist 20. juni, der vil løbende blive indkaldt til samtaler
  • Du vil blive tilbudt et 37 timer kursus i august/september i neuropædagogik
  • Løn efter gældende overenskomst for PMF
Yderligere oplysninger:
Har du spørgsmål, så ring til Pædagogisk leder Jette Ris Larsen, mobil 40 24 72 21.

Kerteminde Kommune ligger i det nordøstlige Fyn i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 25.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv og gode idræts- og fritidsmuligheder.

Kommunen har ca. 1.800 medarbejdere, der arbejder ud fra vores særlige kerneværdi, som er fællesskab, hvor vi både er tæt på hinanden og på borgerne.

Udover fællesskabet prioriterer og arbejder vi også med vores øvrige værdier i dagligdagen: Kvalitet, Nærvær, Udvikling og Trivsel. Herudover er dialog og samarbejde nøgleord, der kendetegner god ledelse i Kerteminde Kommune.

Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor selvbestemmelse og gode udviklingsmuligheder, og vi er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.

Hvis du i dit nye job er IT bruger, kan der i forbindelse med din ansættelse være krav om, at du identificerer dig med dit MitID, du vil i så fald kontaktes herom.

Såfremt at du er kandidaten, som vi indgår aftale med om ansættelse, vil vi ved forespørgsel videregive dine kontaktoplysninger, så som navn, adresse, telefonnummer og evt. CV, til den lokale tillidsrepræsentant eller forhandlingsberettiget faglige organisation. Dette sker med henblik på, at sikre den rette indplacering og forhandling af din løn ved ansættelsen. Har du hemmeligt telefonnummer vil dette også blive videregivet. Videregivelsen sker med hjemmel i databeskyttelsesforordningen art. 6, stk. 1, litra b og c jf. databeskyttelseslovens § 12, stk. 1. Har du navne- eller adressebeskyttelse, vil oplysningerne først blive videregivet efter at du har afgivet samtykke”.

Kerteminde Kommune betragter mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge ledige stillinger.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex