Udviklingsmedarbejder og projektleder til Egedal Kommunes plejecentre
Så er det måske dig vi søger som fællesskabskoordinator!
I Egedal Kommune ønsker vi at invitere flere frivillige ind på vores plejecentre, da vi har en høj ambition om at øge aktivitetsniveauet til glæde og gavn for både beboerne og de omkringliggende lokalsamfund.
Helt grundlæggende ønsker vi at bygge bro mellem vores plejecentre, borgere i lokalsamfundene og de frivillige foreninger, så flere oplever det som naturligt og ukompliceret at komme og deltage i – og bidrage til – de ældres dagligdag på plejehjemmene.
Derfor søger vi en udviklingsmedarbejder, der udover at være projektleder for det treårige projekt ”Sammen om livsglæde og nærvær” med netop dette fokus, også skal spille en central rolle i forhold til at drive, brobygge og koordinere samarbejdet med civilsamfundet, med afsæt i de forskellige igangværende og fremtidige indsatser på vores fire plejecentre og i samspil med resten af vores organisation.
Om stillingen
Som udviklingsmedarbejder og projektleder vil du spille en central rolle i opstart, drift og koordinering af projektet "Sammen om livsglæde og nærvær". Sammen med ledelsen på området vil du i projektperioden være ansvarlig for at udvikle og implementere tilgange og samarbejdsmodeller, der styrker relationerne til civilsamfundet - herunder skoler, daginstitutioner samt lokale borgere og frivillige foreninger.
Du vil arbejde på tværs af kommunens fire plejecentre og få stor indflydelse på dit daglige arbejde. Sammen med ledelsen af plejecentrene vil du være med til at planlægge din hverdag.
Du vil i din dagligdag have mulighed for faglig sparring med dine nærmeste kolleger og med dine øvrige kolleger på plejecentrene, herunder social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker og tværgående terapeuter. Derudover vil du samarbejde med andre tværgående kolleger i organisationen som for eksempel demenskonsulenter, udviklingskonsulenter og andre nøglemedarbejdere.
Du kommer til at blive en del af vores afdeling ”Sundhed og Træning”, hvor du får erfarne kolleger, der kender til målgruppen og på forskellig vis også arbejder med brobygning til civilsamfundet. I praksis vil du dog ofte møde ind på et af kommunens fire plejecentre, og dit mødested vil afhænge af dine opgaver. Du vil få en kontorplads i Sundhedscenteret, Dronning Dagmars Vej 200, 3650 Ølstykke og referere til lederen her.
Om dig
Vi har brug for dig, der gerne vil være med til at gøre en forskel for både beboere på plejehjem og borgere i civilsamfundet, og som sammen med borgere, ledere og medarbejdere på området kan være med til at sætte skub i en række afgørende bevægelser på tværs af vores plejecentre og lokalsamfund.
Vi håber, at du:
- har en relevant uddannelsesbaggrund inden for sundhed, socialt arbejde eller lignende
- har erfaring med eller mod på projektledelse og samarbejde med civilsamfundsaktører
- er god til at skabe relationer og samarbejde med forskellige aktører
- har stærke kommunikations- og formidlingsevner
- er struktureret, selvstændig og handlekraftig
- har kendskab til personcentreret omsorg og erfaring med arbejde i plejesektoren
Dine arbejdsopgaver vil være at:
- lede og koordinere projektet "Sammen om livsglæde og nærvær"
- evaluere og justere projektets aktiviteter og tilgange
- understøtte udvikling og implementering af tilgange og samarbejdsmodeller
- facilitere møder og afholde workshops
- sparre og holde statusmøder med lederne
- styrke samarbejdet med civilsamfundet, herunder skoler, dagtilbud og lokale frivillige
- samarbejde med lokale foreninger, civilsamfundsaktører og andre relevante parter
- sikre videndeling og læring på tværs af plejecentrene
Yderligere oplysninger
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer ugentligt.
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst og jf. principperne for Ny Løn.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Camilla Bansleben på telefon 7259 6724.
Ansøgningsfristen er den 12. juni kl. 23.59. Første samtalerunde gennemføres den 19. juni 2025. Eventuel anden samtalerunde afholdes den 25. juni 2025. Ansættelse forventes fra 1. august 2025.
Uddannelsespapirer samt eventuel dokumentation for videreuddannelse vedhæftes ansøgningen.
Ved ansættelse i denne stilling forudsætter Egedal Kommune, at du er indstillet på at indhente og aflevere en straffeattest, hvis det bliver dig som får tilbudt stillingen.
Ønsker du mere information om Egedal Kommune kan du søge denne på kommunens hjemmeside www.egedalkommune.dk.
Kørekort:
B Almindelig bil
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex