Studiehjælper til HF-klasse

Vi søger pr. 1/8 2025 en studiehjælper til vores HF strukturklasse på Frederikshavn Gymnasium. HF-strukturklassen rummer ca. 15 elever, som alle har et særligt behov og derfor har brug for støtte og særlig tilrettelagt undervisning. HF Struktur er ikke et specialtilbud, men en særligt tilrettelagt HF, hvormed fagrækken er på gymnasialt niveau. Vi forventer ikke, at studiehjælperen kan gå fagligt i dybden og yde faglig støtte i alle fag, men vi forventer en studiehjælper, som kan være med til at sætte eleverne i gang med deres lektier og hjælpe dem med at forstå lektie- eller opgaverelaterede problemstillinger. Desuden skal man som studiehjælper kunne skabe ro og relationel tryghed til et godt arbejdsmiljø i klassen og være parat til at indgå i dialog med lærere og mentorer omkring klassen. Studiehjælpen forventes at finde sted 4 gange om ugen på hverdage i tidsrummet kl. 12.00-13.30.

Opgaven som studiehjælper vil bestå i at:

  • Hjælpe eleverne i gang og hjælpe med deres lektier og opgaver
  • Skabe arbejdsro
  • Være rummelig og tolerant
  • Indgå i dialog med lærere og mentor om klassens trivsel

Vores forventninger til vores kommende studiehjælper:

  • Du er sandsynligvis enten
    • Studerende på en videregående uddannelse med et godt gymnasialt niveau i rygsækken.
    • Efterlønner/pensionist med erfaring fra undervisningsverdenen.
  • Fællesnævneren er, at der forventes et kendskab til faglighed og metodik på grundlæggende gymnasialt niveau
  • Du har erfaring og/eller kendskab til de unges liv i og omkring gymnasiet.
  • Du vil trives i et relationelt arbejde med unge mennesker med særlige behov.

Løn og arbejdstid

Ansættelse vil ske på individuel kontrakt med vilkår svarende til overenskomstansatte på et sammenligneligt område. Du vil blive ansat som timelønnet på en 1-årig kontrakt. Arbejdstiden forventes i skoleåret 2025/26 at være ca. 6 timer om ugen i gennemsnit hen over arbejdsåret, hvis opgaven kan varetages af én person, men da det er en nyoprettet stilling, vil den praktiske afvikling også skulle udvikles og aftales løbende med uddannelsesleder for HF, Hanne Glumsøe Bach. Der er ingen arbejdstid i elevernes skolefrie perioder.

Ansøgning

Motiveret ansøgning med CV og evt. anbefalinger sendes til kontakt@frhavn-gym.dk (angiv ”Ansøgning – studiehjælper” i overskriften) senest fredag den 13. juni 2025 kl. 12.00.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, så kontakt uddannelsesleder Hanne Glumsøe Bach eller rektor Thomas Svane. Begge træffes på tlf.: 98 42 44 33. Mailadresser findes på skolens hjemmeside. Læs mere om Frederikshavn Gymnasium på vores hjemmeside www.frhavn-gym.dk eller find os på Facebook.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex