Rengøringsassistenter søges til ferieafløsning, min 30 timer/ugen
Samordnet Rengøring er en kommunal rengøringsenhed med ansvar for daglig rengøring og service af skoler, børneinstitutioner, rådhuse og øvrige bygninger i Lejre Kommune.
Vi søger rengøringsassistenter, primært til afløsning i perioden juni, juli og august, men med mulighed for evt. senere fastansættelse.
Du får en vigtig rolle Som rengøringsassistent i Samordnet Rengøring, vil du i samarbejde med dine kollegaer, få en vigtig rolle med at få Lejre Kommunes ejendomme til at fremstå rene, pæne og skabe hygiejnesunde læringsmiljøer for brugerne i Kommunen.
Vi sætter de nødvendige rammer og fornødne ressourcer til, at du som rengøringsassistent i Samordnet Rengøring kan levere et arbejde, du kan være stolt af, med vedvarende gode resultater.
Din arbejdsplads Som en naturlig del af jobbet i Samordnet Rengøring, vil du få en stor berøringsflade med brugerne af bygningerne, samt indgå i et tæt samarbejde med dine kollegaer og leder i rengøringsteamet, hvor tæt sparring prioriteres højt. Hvem er du? Du bliver en del af Samordnet Rengørings ansigt udadtil. Du skal derfor altid være imødekommende og serviceminded over for alle brugere, samt kunne arbejde selvstændigt. Du er ansvarlig, energisk og har en god gennemslagskraft. Du skal kunne tilgå mennesker med et åbent og positivt sind, da det daglige arbejde indebærer kontakt med både brugere, kollegaer og ledere.
Du kan se dig selv i nedenstående:
- Er stabil, kvalitetsbevidst og med fokus på detaljen.
- Stort engagement og brænder for god service.
- Er udadvendt og imødekommende.
- Kan tale, forstå og skrive dansk på et grundlæggende niveau.
- Har kendskab til erhvervsrengøring og kan møde kl. 05:00.
- Har kørekort kategori B og egen bil.
Hvem er vi? Du bliver en del af rengøringsteamet Samordnet Rengøring i Lejre Kommune, hvor vi er 60 rengøringsassistenter, 2 driftsledere og en sekretær. Samordnet Rengøring er en selvstændig integreret del af Lejre Kommunes Ejendomsservice.
I Samordnet Rengøring prioriterer vi et godt arbejdsmiljø, udvikling og tilbyder løbende kurser og efteruddannelse til udvikling af kompetencer inden for rengøringsfaget, samtidig med at vi sammen gør en stor forskel for brugerne i Lejre Kommune. Vi mener selv, at vi har Danmarks bedste arbejdsplads og Danmarks bedste medarbejdere, som sammen med vilje, evner og tillid til hinanden, sikre en høj grad af kvalitet, i det arbejde som udføres.
Løn og ansættelsesvilkår Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst med 3F. Forud for ansættelsen i Samordnet Rengøring skal du aflevere en straffeattest og en børneattest, uden anmærkninger. Send en ansøgning og CV, samt øvrige relevante dokumenter, for at komme i betragtning til stillingen. Der vil løbende blive afholdt jobsamtaler med udvalgte kandidater. Vi glæder os til at høre fra dig.
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex