Kan du have mange tal og mange bolde i luften? Så kom ud til os!

Da en af vores lærere har søgt nye græsgange, søger vi en ny kollega til at varetage læreropgaver primært indenfor matematik og idræt.

Om os:

Nærum Privatskole har ca. 70 børn fra 0.-9. klasse samt en SFO med ca. 20 børn. Vi har en dygtig og engageret personalegruppe bestående af otte lærere og tre pædagogiske medarbejdere. Skolen værner om tid og nærvær til både fællesskabet og det enkelte barn, og vi agerer på at skabe trygge rammer for faglig og social udvikling. Med vores beliggenhed ved Jægersborg Hegn bruger vi naturen aktivt i undervisningen. Skolens ideologi bygger på et kristent fundament med fokus på respekt, tolerance og fællesskab.

Vi tror på, at børn gør deres bedste når der er både struktur og forudsigelighed, og at det er alles ansvar at sikre de bedste rammer for fællesskabet. Vi lægger derfor vægt på et tæt samarbejde med skolens familier. Vi tror på, at læring sker både indenfor og udenfor skolens fire vægge og i april 2025 blev vi færdigcertificeret som udeskole ved Københavns Universitet. Du vil blive en del af dette spændende initiativ for at tilpasse udeskole til vores kontekst. Skolen ligger tæt på skoven, offentlig transport og Rundforbi Idrætsanlæg, hvor vi har et godt samarbejde.

På Nærum Privatskole lægger vi stor vægt på at dyrke både høj faglighed og de kompetencer, som eleverne får brug for fremadrettet. Vi stræber efter at give vores elever en solid akademisk grundlag, samtidig med at vi udvikler deres kritiske tænkning, samarbejdsevner og kreativitet. Vores læringsforløb er designet til at forberede eleverne på fremtidens udfordringer og muligheder, og vi arbejder målrettet på at skabe et læringsmiljø, hvor hver elev kan trives og udvikle sig optimalt. I matematik sætter skolen fokus på den undersøgende undervisningspraksis, hvor eleverne lærer at tænke fleksibelt og udvikler gode regnestrategier. Idrætten er for os mere end et bevægelsesfag – det er en anden måde at lægge grundstenene for et sundt liv nu og i fremtiden.

Om dig:

· Du er en lærer, der brænder for matematik hvad den kan tilbyde vores børn.

· Du ønsker også at lære børn om alt det, som idræt gør for krop og sind.

· Du trives i et tæt samarbejde med både kollegaer og forældre.

Er du interesseret, kan du læse mere om skolen på Nærum Privatskoles hjemmeside.

Stillingen er på fuld tid, og vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Send CV, ansøgning og relevante bilag til skoleleder Brad Thompson på bth@naerum-privatskole.dk. Har du spørgsmål, er du velkommen til at skrive eller ringe på 4880 4159. Ansøgningsfristen er d.10.06.25. Samtaler holdes i løbet af uge 24/25.

Ansættelse pr. 01. august 2025.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex