Hasle Skoles SFO søger pr. 1. august 2025 3 fuldtids pædagoger med inklusi-ons- og fællesskabsdannende kompetencer
Om jobbet:
Vi tilbyder dig en udviklingsorienteret SFO/skole, med en blandet børnegruppe – både sprogligt, socialt og kulturelt. I dette skoleår er der indmeldt ca. 325 børn og 20 fastansatte samt studerende. Børnetallet forventes at stige i næste skoleår.
De 3 ledige klassepædagogstillinger er henholdsvis 1 stilling på hver af følgende årgange 1. og 2. og 3. årgang.
Klassepædagogen har et tæt samarbejde med læreren og har i undervisningstiden både lektioner i egen klasse og understøttende lektioner ind i skoledelen i andre klasser. For eksempel i musik og håndværk og design.
I SFO-tiden arbejder vi ud fra en fælles aktivitetsplan, hvor det prioriteres at den enkelte pædagogs kompetencer kommer i spil og at børnene har mulighed for selv at vælge hvad de vil beskæftige sig med – der er hver dag prioriteret mulighed for at udfolde sig inden for bevægelse, udeliv og krea.
Grundet vores fysiske placering og børnesammensætning lægger vi vægt på viden om, eller erfaring med arbejdet i et flerkulturelt miljø, samt besiddelse af en anerkendende inkluderende pædagogisk tilgang, generel resiliens og mod på udfordringer.
Derfor skal du vælge os:
Hasle Skole er en attraktiv arbejdsplads med et godt miljø og høj social kapital. Forældregruppen bakker op om skolen, og samarbejdet er præget af tillid, respekt og gensidige forventninger. Vores mål er at børn på Hasle skole skal møde voksne, der er engagerede, tydelige og lyttende. Vi vægter og har fokus på at skabe professionelle og givende fællesskaber både blandt børn og voksne.
Vi ønsker lærings- og udviklingsmiljøer, der er præget af respekt og tillidsfulde omgangsformer, så børnene kan få plads og ro til at udvikle sig til hele mennesker.
I vores daglige pædagogiske arbejde er nøgleordene ansvar, respekt, tryghed og nærvær.
I kommende skoleår vil den samlede skole arbejde med Bredere børnefællesskaber med deltagelsesmuligheder for alle - som et overordnet tema.
Vi har gode idrætsfaciliteter med både gymnastiksal, sportshal og svømmehal. Hos os lægger vi stor vægt på fysiske aktiviteter, udeliv og det kreative.
Derudover er vores hverdag selvfølgelig præget af masser af samvær og en bred vifte af aktiviteter.
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
Ugentligt timetal: Fuldtid (OBS alle pædagogiske stillinger på dagtilbudsområdet skal slås op som fuldtidsstillinger (slettes inden publicering)
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til SFO leder Søren Marcussen smar@aarhus.dk
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: 11-06-2025 12:00
Samtaler forventes afholdt i uge 25.
Om os
Vi arbejder for en profil, hvor tryghed og kammeratskab sættes i centrum for at skabe de bedste forudsætninger for det, der er SFO’ens og undervisningens vigtigste opgaver - gode muligheder for personlig udvikling og høj grad af faglig læring. Der er mange fagligheder, og der er mange veje til læring og udvikling. Vi bruger gerne flest mulige.
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex