Er du imødekommende, serviceminded og har du lyst til at give vores gæster en god oplevelse? Trives du med en varieret arbejdsdag, hvor du har kontakt med mange mennesker? Så læs videre her.

Til Janusbygningen – Museum for Samtidskunst søger Vardemuseerne en engageret og ansvarlig museumsvært, der kan byde vores gæster velkommen, åbne og lukke museet, betjene billetsalg og butik samt formidle museets indhold gennem korte introduktioner og samtaler med besøgende.

Om os:

Vi er et statsanerkendt museum beliggende i Varde Kommune med 9 udstillingssteder, der formidler historie, kultur og kunst gennem udstillinger og aktiviteter. Som museumsvært bliver du en vigtig del af gæsternes samlede oplevelse hos os.


Efter grundig oplæring vil dine opgaver bestå af:
- Åbne og lukke museet
- Betjene billetsalget og salg af varer fra museets butik
- Servicering og vejledning af gæster
- Formidling af museet og udstillinger til grupper og enkeltpersoner
- Lettere praktiske opgaver i museets daglige drift

Om dig:
Vi forestiller os, at du:
- Er udadvendt, serviceminded og har lyst til at møde mange forskellige mennesker
- Har interesse for kultur og (kunst-) historie
- Er ansvarlig og mødestabil – og kan arbejde selvstændigt
- Har flair for salg og kundekontakt
- Er fleksibel i forhold til vagter (weekend og ferieperioder indgår)
- Kan begå dig på dansk og gerne også på engelsk eller tysk
- At du har mulighed for at møde på arbejde i Tistrup

Vi tilbyder:
- Et alsidigt job i unikke omgivelser
- En arbejdsplads med fokus på trivsel og samarbejde
- Mulighed for at gøre en konkret forskel for gæsters museumsoplevelse
- Timelønnet stilling

Lønnen er overenskomstfastlagt og udgør 157,00 kr. pr. time.
Derudover gives følgende tillæg:
For hverdage i tidsrummet 17:00-06:00 tillægges 32,00 kr. pr. time.
For hele lørdagen tillægges 71,00 kr. pr. time.
For hele søndagen tillægges 71,00 kr. pr. time.

Sådan søger du:
Hvis du kan se dig selv som en del af Vardemuseerne og vil være med til at skabe gode oplevelser for vores gæster, så send din ansøgning og CV til job@vardemuseerne.dk hurtigst muligt. Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når den rette kandidat er fundet.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex