Vil du være med til at støtte børnene i at holde fast i deres naturlige nysgerrighed? Kan du arbejde struktureret, men også navigere i forandringer? Er du mødestabil og pligtopfyldende? Så vil vi glæde os til at høre fra dig.

Vi tilbyder en stilling i huset på 37 timer pr. 15. juni 2025.

Blomsterhaven beliggende på Krakasvej 3 i Lyngby - er en integreret institution med børn i alderen 0-6 år. Børnene er fordelt i 5 aldersopdelte grupper.

Vi har et dejligt hus, og nogle helt fantastiske legepladser. Vi ligger tæt på Bagsværd sø og andre skønne naturområder, hvilket giver en oplagt mulighed for at bruge naturen i det pædagogiske arbejde.

Vi har et sundt arbejdsmiljø, hvor vi både lytter til hinanden, men hvor vi også udfordrer hinandens faglighed.
Vi arbejder for en kultur, hvor alle personaler møder børnene med en anerkendende tilgang og det samme pædagogfaglige afsæt og, at der er en ”rød tråd” for børnene i de år, de er i Blomsterhaven.

Blomsterhaven er en del af Områdeinstitutionen Bagsværd Øst, som består af i alt 8 børnehuse, som ligger geografisk tæt på hinanden, med forskellige størrelser og fysiske rammer.

Hvis du er blevet inspireret, nysgerrig og motiveret til at være en del af stemningen, så glæder vi os til at modtage din ansøgning, cv og uddannelsesbevis.

Løn og ansættelsesvilkår
Gladsaxe Kommune kan tilbyde bl.a. fri adgang til svømmehal, motionscenter, løbeklub samt skattefri offentlig transport. Vi har desuden en feriefond, hvor det er muligt at leje ferieboliger.

Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst og principperne om Ny Løn.

For flere uddybende oplysninger
om stillingen står børnehusleder Maria Voss til rådighed på telefon 28 26 03 86.

Ansøgningsfrist
10. juni 2025 kl. 12.00.

I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien.

Ingen ansatte i Gladsaxe Kommune må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex