Faste vikarer til 24-timers vagter som handicaphjælper
Jeg er en 64-årig kvinde med sklerose, der søger nye faste handicaphjælper-vikarer til afløsning ved sygdom, ferie mm. Det er døgnvagter i Køge med tiltrædelse snarest muligt. Der vil evt. være mulighed for fast ansættelse.
Jeg ønsker kvindelige hjælpere grundet den personlige pleje. Mit faste team består af 6 hjælpere, og du skal være med i sommerferieplanlægningen, samt være med til at dække ind ved sygdom, som nogle gange er med kort varsel. Vagterne ligger fra kl. 11:00-11:00, og kendskab til hjælperjobbet er ikke et krav, men ansøgere med erfaring foretrækkes.
Jeg er et positivt og socialt menneske, der interesserer mig for kunst og kultur, men også tit har brug for at have ’alenetid’ med min bog og PC. Jeg sidder i kørestol og skal have hjælp til de daglige og praktiske gøremål i min hverdag, som personlig pleje, forflytninger med lift, hjælpe mig i tøjet, hjælp til at spise og drikke samt almindelige huslige opgaver som rengøring, tøjvask mm.
Da du også skal ledsage mig til aktiviteter uden for mit hjem, er det nødvendigt at du har kørekort og kan køre i min handicapbil.
Jeg bor i et røgfrit miljø og forventer af dig, at du er ikke-ryger. Herudover forventer jeg, at du formår at respektere, at mit hjem er din arbejdsplads.
Hvis du er interesseret, så send en ansøgning og cv til e-mail: helle.zaucha@gmail.com eller via joblinket snarest muligt. Skulle du have spørgsmål, er du også velkommen til at tage kontakt til mig, Helle Zaucha på tlf. 26 85 22 20. Jeg har en BPA-ordning, hvor jeg selv er arbejdsleder, og DUOS varetager lønudbetaling og ansættelsesforhold. Lønnen er efter udmålte takster for Køge kommune.
Kørekort:
B Almindelig bil
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex