Har du lyst til at arbejde med meningsfulde administrative opgaver i en organisation, der hver dag gør en forskel for mennesker med psykiske og fysiske funktionsnedsættelser? Vil du have indflydelse på dine arbejdsopgaver og trives du med en alsidig hverdag, hvor struktur, overblik og samarbejde går hånd i hånd? Så er det måske dig, vi søger, som vores nye administrative kollega! Lidt om vores organisation

Sløjfen består af følgende tilbud: ITC som er et Aktivitets- og beskæftigelsestilbud til 100 borgere, Aktivitetscenteret Blumesvej som er et tilbud til 56 borgere, Lyngtoften som er et botilbud til 28 borgere, Føllehavegård som er et botilbud til 10 borgere, Fændediget som er et bofællesskab til 6 unge og Gymnasievej som er et bofællesskab til 4 unge.

Selvom vi er placeret på flere matrikler i kommunen, arbejder vi som én organisation med fælles værdier, fagligt engagement og borgerfokus.

Administrationen består af 2 medarbejdere, som refererer direkte til forstanderen.

Lidt om stillingen

Den administrative medarbejders opgaver består primært af personale- og borgerrettede administrationsopgaver.

Derudover vil du skulle indgå i de daglige driftsopgaver med koordinerende funktioner som indkøb af varer, håndtering af IT-udstyr, udarbejdelse af boligdokumenter, udvikling af arbejdsgange o.l. i tæt samarbejde med ledergruppen.

Det er muligt at have hjemmearbejdsdage.

Vi forestiller os, at du
  • Har erfaring med administrativt arbejde – gerne i en kommunal kontekst - og er uddannet inden for kontorfaget
  • Har kendskab til OPUS, KMD Vagtplan og Nexus
  • Har stærke IT-kompetencer
  • Er selvstændig, struktureret og fleksibel
  • Trives i et miljø med mange forskellige kontaktflader og forstyrrelser
  • Kommunikerer tydeligt og respektfuldt – både med kolleger, borgere og samarbejdspartnere
  • Har blik for, hvordan god administration understøtter en faglig stærk hverdag for både borgere og medarbejdere

Vi kan tilbyde
  • En livlig og dialogbaseret arbejdsplads, hvor en serviceminded administration er betydningsfuld
  • Et selvstændigt job, hvor indflydelse og ansvar hænger sammen
  • Faste administrationsmøder med ledelsen
  • Gode kollegaer med forskellige kompetencer
  • Mulighed for faglig udvikling
  • Oplæring til arbejdsområdet
  • Fast base på ITC med en daglig arbejdstid i tidsrummet 8 -16. Du skal dog være indstillet på at have arbejdstiden placeret på flere af Sløjfens tilbud.

Løn - og ansættelsesvilkår

I henhold til gældende overenskomst mellem KL og HK-kommunal.

Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til forstander Birgitte Wold på mail på birgitte.wold@koege.dk eller på tlf. 56 65 32 80.

Ansøgningsfrist

Tirsdag d. 10. juni 2025 kl. 12

Ansættelsessamtaler vil blive afholdt i uge 25 2025.

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online. Klik på ”Søg stillingen” og vedhæft din ansøgning og dit CV.

Der gøres opmærksom på, at det ikke er tilladt for personalet at ryge i arbejdstiden eller på matriklen.

Der gøres opmærksom på, at der vil blive indhentet straffeattest ved ansættelse.

Køge Kommune ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede ansøgere til at søge stillingen – uanset køn, etnisk oprindelse, religion, alder eller eventuel funktionsnedsættelse.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex