Handicaphjælper: tilkalde-vikar i Hornslet hurtigst muligt
Arbejdstid:
De vagter, som vikaren kan blive tilkaldt til, er følgende: Dagvagter af 11 timer fra kl. 08:00 - 19:00, og nattevagter, der er vågne, på 10,25 timer fra kl. 21:45 - 08:00.
Lønnen følger overenskomsten for handicaphjælpere i Syddjurs kommune.
Uddannelse og arbejdsindhold:
Du får to følgevagter (en dag, en nat) til at blive oplært i personlig pleje, faste rutiner, hjælp til træning og lift. Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du har hjælpererfaring eller en uddannelse inden for sundhedssektoren.
Om natten skal min bi-pap respirationshjælp overvåges af en vågen nattevagt (derfor får man grundløn plus tillæg for disse vagter).
Ledsagelse til træning, indkøb og udflugter er en del af den daglige arbejdsrutine. Derfor er det også en nødvendighed at have kørekort og mod på at køre min handicapbil.
Om mig selv:
Jeg er en ung mand på 82 år. Jeg er lammet fra halsen og ned, men jeg kan bruge min venstre arm, så jeg kan selv styre min kørestol, og spise med gaffel. Jeg kan tale - med lidt besvær - og mine kognitive funktioner er intakte. Jeg er tidligere IT-konsulent og musiker.
Jeg forventer, at du:
- Har egen bil, da vi ikke bor nær offentlig transport.
- Er loyal og fleksibel (villig til ekstra vagter ved sygdom og ferie).
- Er villig til at udføre det huslige arbejde, jeg ikke selv kan udføre.
- Har forståelse for, at din arbejdsplads er i et privat hjem.
Send din ansøgning på e-mail til min hustru, Lene Westenholz på l.westenholz@mail.dk
Kørekort:
B Almindelig bil
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex