Underviser søges til Handelsgymnasiet Aalborg - giv din viden videre
Brænder du for at formidle din viden og inspirere unge mennesker? Og er du nysgerrig på at undervise og hjælpe unge med at omsætte teori til praksis? Så er det dig, vi leder efter.
Vi søger lige nu en underviser til vores handelsgymnasium i Turøgade, som kan undervise i faget International Økonomi - gerne i kombination med et andet fag.
Det vil være en fordel, hvis du allerede har undervisningserfaring eller kommer direkte fra erhvervslivet med lysten til at bringe din faglighed ind i klasselokalet. Uanset din baggrund, er det vigtigste, at du brænder for at gøre en forskel for unge mennesker.
DIN ROLLE SOM UNDERVISER
Som underviser skal du have lyst til at udvikle og danne unge mennesker fagligt, socialt og personligt. Du skal være motiveret for at formidle din viden fra uddannelse og/eller erhvervskarriere videre på en måde, som engagerer eleverne til at oparbejde færdigheder og kompetencer ift. uddannelsens læringsmål. Udover at bibringe eleverne faglighed, forventer vi også, at du har interesse for at styrke et inkluderende og udviklende skolemiljø.
På Aalborg Handelsskole har vi udarbejdet en pædagogiske ramme, som skolens medarbejdere udfolder på bedste vis i den daglige undervisning.
Du kan derfor forvente, at du bliver en del af en uddannelseskultur, hvor vi:
- skaber et trygt læringsmiljø og en professionel relation til eleverne
- udfordrer eleverne med praksisnær og anvendelsesorienteret undervisning
- understøtter elevernes karakterdannelse og demokratisk dannelse gennem skolens mange forskellige aktiviteter
- giver eleverne mulighed for at være nytænkende og kreative
- understøtter et stærkt skolemiljø med fokus på fællesskaber og elevernes sociale trivsel
- indgår i tværfaglige samarbejder i faggrupper, klasseteams, studieområder mv., og bidrager til pædagogisk udvikling
- videndeler, sparrer og inspirerer hinanden fagligt og pædagogisk
OM DIG
Uanset din baggrund forventer vi, at du har et stærkt fagligt fundament, en naturlig formidlingsevne og en oprigtig interesse i at hjælpe unge mennesker med at udvikle sig både fagligt og personligt. Herudover, forestiller vi os, at du:
- har en relevant uddannelsesbaggrund (fx Cand.polit., Cand.oecon. eller tilsvarende) – som underviser i gymnasiale fag er det et krav, at du har en kandidatgrad samt mindst 90 ECTS-point i de fag, som du søger ansættelse inden for.
- har erfaring fra erhvervslivet og/eller undervisning
- har lyst til at bidrage til et stærkt kollegialt fællesskab og levende undervisningsmiljø
- er nysgerrig og kan samarbejde på tværs af faggrupper samt bidrage til vores fælles udvikling.
VI TILBYDER
En arbejdsplads, hvor du som medarbejder får en tryg start med et introduktionsforløb, og hvor pædagogiske dage og kompetenceudvikling gennem pædagogikum bliver en del af din ansættelse. Herudover:
- En arbejdsplads, der har fokus på unge, læring og læringsprocesser samt et stærkt fællesskab.
- En arbejdsplads, der har fokus på kompetenceudvikling og videndeling på tværs af alle skolens afdelinger
- Mulighed for at deltage i udviklingsprojekter med eksempelvis pædagogisk sigte eller erhvervsrettede udviklingsprojekter.
- Fleksibilitet i tilrettelæggelsen af din undervisning og hverdag
LØN- og ANSÆTTELSESVILKÅR
Afhængig af din profil og lønindplacering, ansættes du som underviser, adjunkt eller lektor, med start den 1. august 2025.
Ansættelse sker i henhold til gældende relevant overenskomst og aftaler inden for staten.
Stillingen er en fast stilling på fuld tid.
YDERLIGERE OPLYSNINGER
For yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte:
- Vicerektor ved Handelsgymnasiet i Turøgade, Lone Damgaard Knudsen på tlf.: 2710 5913.
INTERESSERET?
Send din ansøgning, CV og eksamenspapirer samt andre relevante dokumenter senest 9. juni 2025.
Vi forventer at afholde samtaler i uge 24-25.
OM AALBORG HANDELSSKOLE
Aalborg Handelsskole er en stor uddannelsesvirksomhed, hvor der er rum til at vores medarbejdere kan vokse og udvikle sig – både personligt og fagligt. Som ny medarbejder vil du opleve en tryg start med bl.a. et introduktionsforløb, hvor du lærer din nye arbejdsplads og opgaver at kende. Selve rekrutteringsprocessen er veltilrettelagt med nedsættelse af ansættelsesudvalg, dokumentation af børneattest og evt. indhentning af referencer fra tidligere samarbejdspartnere m.v. Løn- og ansættelsesvilkår er efter statens overenskomster og aftaler.
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex