Vil du være med til at styrke livskvaliteten hos mennesker med autisme? Vil du spille ind med dine faglige kompetencer og være med, når vi sammen udvikler vores nye arbejdsplads? Så er muligheden lige her!

Vi søger en engageret ergoterapeut til Autismetilbuddet Kelsbjergvej.

Om os og jobbet
Velkommen til Autismetilbuddet Kelsbjergvej – et helt nyopført bo- og aktivitetstilbud for voksne med moderat til svær autisme, beliggende i de skønne omgivelser ved Fangel i det sydlige Odense. Her skaber vi rammerne for et liv med mening, læring og fællesskab.

Stillingen er en spændende mulighed for at være med allerede fra de første skridt på gangene på Kelsbjergvej, og du får en unik mulighed for at være medskaber på kultur, traditioner og fremtiden på din nye arbejdsplads.

Vi skaber et helt nyt og højt specialiseret autismetilbud, hvor du bidrager med din ergoterapeutiske viden i det pædagogiske område. Vores fokus - og det du skal arbejde ind i - er, i rolige og trygge omgivelser, at støtte den enkelte i at leve et så uafhængigt og meningsfuldt liv som muligt.

Når du ansættes på Autismetilbuddet Kelsbjergvej, bliver du en del af et team, som du har din daglige gang med. Selvom du er tilknyttet et team, ønsker vi at skabe en arbejdsplads, hvor vi er et fællesskab og har en fælles stolthed ved at være en del af ”Kelsbjergvej”. Samtidig med at du bidrager med din faglighed og arbejder for vores fælles kerneopgave, er det vigtigt for os, at du spiller dine kollegaer gode, bidrager til arbejdsglæde og resultatskabelse og forstår den rolle, du spiller i et forpligtende arbejdsfællesskab.

Botilbuddet består af fire huse, hvoraf to er opført med henblik på at imødekomme behov for at leve i et miljø med stærkt begrænset stimuli. De to øvrige huse understøtter i højere grad behov for stimulerende og udviklende fællesskaber. Organisatorisk er hvert hus sit eget og har sin nærmeste leder, mens aktivitetstilbuddet er fælles for alle.

De første borgere er flyttet ind på Kelsbjergvej i foråret 2025. Der er 35 boliger jf. serviceloven § 108 og 40 aktivitetspladser jf. serviceloven § 104. Vi bliver omkring 90 ansatte.

Du kan læse mere om ambitionerne og drømmene for Autismetilbuddet Kelsbjergvej på Odense Kommunes hjemmeside – og du kan også se flere billeder og video fra stedet.

Vi tilbyder
  • Et spændende og udfordrende arbejde i et højt fagligt miljø
  • Muligheder for efter- og videreuddannelse
  • Fokus på rehabilitering
  • Et målrettet arbejde med udgangspunkt i borgernes hverdagsliv
  • Uddelegering af diverse ansvars- og udviklingsopgaver
  • Engagerede kollegaer
  • Introvagter med grundig introduktion og kursusdag for nyansatte
  • Mulighed for at bidrage med din ergoterapeutiske viden i det pædagogiske felt
  • Teammøder/personalemøder
  • Faglig supervision
  • Tæt samarbejde med beskæftigelsesdelen, pårørende og eksterne samarbejdspartnere
Om dig
Vi forventer, at du:
  • Er uddannet ergoterapeut og bidrager med din ergoterapeutiske viden
  • Har eller ønsker at tilegne dig kendskab til mennesker med autisme
  • Kan støtte den enkelte borger og tilpasse støtten løbende
  • Arbejder ud fra en rehabiliterende referenceramme
  • Har kvalifikationer i håndtering af IT-systemer
  • Er tydelig i kommunikation – både verbalt og nonverbalt
  • Er dynamisk, åben, faglig nysgerrig, anerkendende og motiverende
  • Er en god samarbejdspartner, der kan reflektere og tænke fremadrettet
  • Kan arbejde selvstændigt og indgå i teamsamarbejde
  • Er sikker i faglig og skriftlig dokumentation
  • Har kørekort
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 30-32 timer (gennemsnitlig arbejdsuge) eller efter aftale, med arbejde hver anden weekend og i skiftende mødetider. Arbejdstiden ligger på alle ugens dage i tidsrummet mellem kl. 7.00 og 23.00.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Vil du vide mere?
For yderligere oplysninger om jobbet, er du velkommen til at kontakte assisterende rehabiliteringsleder Lone Hummel på 20 53 32 21.

Det praktiske
Ansøgningsfrist er den 18. juni 2025. Vi afholder løbende samtaler.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex