Ønsker du at arbejde som pædagogmedhjælper i et lille børnehus? I Børnehuset Skovbakken har vi en filosofi om, at arbejdsliv ...
Ønsker du at arbejde som pædagogmedhjælper i et lille børnehus?
I Skovbakken har vi en filosofi om, at arbejdsliv og privatliv skal hænge sammen. Vi er hinandens arbejdsglæde, så vi gør os umage.
Stillingen:
- Timetal: 32 timer (med mulighed for at ønske andet timetal)
- Startdato: 1. august 2025 (eller snarest derefter)
Vi tilbyder:
- Sideoplæring
- Ugentligt stuemøde med dine stuekollegaer
- En arbejdspladskultur præget af humor, respekt og værdsættelse af vores fællesskab og hinandens styrker og forskelligheder
- Engagerede og fagligt dygtige kollegaer, med uddannede pædagoger på alle stuer
- Fleksible rammer som passer dit øvrige liv.
- Tæt samarbejde med PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning)
Vi søger en engageret og omsorgsfuld pædagogmedhjælper til vores hyggelige og fagligt stærke børnehave. Vi mangler én pædagogmedhjælper, og så er alle stillinger besat, med to pædagoger og en pædagogmedhjælper på alle tre stuer. I Børnehuset Skovbakken skaber vi sammen rammerne for et trygt og udviklende børneliv. Det vigtigste for os er, at du brænder for at skabe gode forudsætninger for børnenes hverdag og er en stabil og omsorgsfuld voksen. Erfaring er ikke et krav – vi vægter din passion og engagement højest.
Om Børnehuset Skovbakken: Børnehuset Skovbakken er et 0-6 års dagtilbud i Farum, tæt på smukke naturområder, Skolelandbruget, legepladser, kulturhuset og biblioteket. Vi er naboer til Farum Arena, hvor vi ugentligt har en stor hal til rådighed til at boltre os i. Vi elsker at være på tur og bruger hver dag vores store, dejlige legeplads, som inviterer til leg og udvikling.
Vi er optaget af at videreudvikle vores læringsmiljøer og ønsker, at du som ny kollega kan bidrage med dine unikke kompetencer og interesser – det skaber arbejdsglæde og udvikling. I Skovbakken er alle medarbejdere aktive medspillere i husets pædagogik og arbejdsfællesskab. Vi er et af de få små børnehuse tilbage og arbejder hver dag for at sikre et tilbud af høj kvalitet. Vi samarbejder på tværs af vores to børnehavegrupper og vores vuggestuegruppe, og vi tror på, at flere perspektiver skaber en bedre forståelse.
Vores pædagogiske tilgang: Pædagogikken vil tage udgangspunkt i rutinerne, børnenes leg og fællesskab og temaer, der følger årets gang. Vores børnesyn tager udgangspunkt i, at alle børn har potentiale, og når de øver sig i at mestre livet, opmuntrer vi dem. Det pædagogiske personale tager børnenes synspunkter, initiativer og løsningsforslag alvorligt. Vi skal udforske verden sammen.
Vi arbejder ud fra anerkendende pædagogik og en Low Arousal tilgang, hvor børnenes perspektiver er i centrum. Vi tror på, at børn gør det godt, hvis de kan, og derfor møder vi dem i øjenhøjde og støtter deres udvikling. Vi arbejder med anerkendende kommunikation og et ressource syn i forhold til børn, forældre og kolleger.
Vi lægger vægt på at skabe værdifulde børnefællesskaber og følge børnenes spor i det daglige arbejde. Vi griber børnenes undren og følger op på deres initiativer, så de får medindflydelse på deres hverdag og læring. Vi deltager som medundersøgere og styrker børnenes nysgerrighed.
Vi vil meget gerne høre fra dig hvis du:
- Er engageret i arbejdet med de 3-6-årige
- Er ansvarsfuld og mødestabil
- Er omsorgsfuld og finder glæde ved at være nærværende i børnehøjde
- Er iderig, og formår at igangsætte spændende og lærerige aktiviteter
- Ser rutinesituationerne som et læringsrum
Vil du vide mere? Hvis du er blevet nysgerrig, så kontakt dagtilbudsleder Fie Guldberg på tlf.: 72164899 eller pr. mail: Fbg1@furesoe.dk. Vi ser gerne, at du har været ude på besøg, så ring endelig og aftal en rundvisning (jeg holder ferie fra d. 30/5-9/6). Ansøgningsfristen er fredag d. 20. juni. Ansættelsessamtaler vil blive afholdt tirsdag, onsdag, eller torsdag i uge 26. Send din ansøgning, dit CV og uddannelsesbevis digitalt.
Praktisk
Der indhentes referencer fra tidligere ansættelsesforhold, hvis du kommer i betragtning til stillingen.
I Furesø Kommune sker løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og ud fra principperne i Ny Løn.
NB: I Furesø er der fastlagte lukkeuger i uge 29 og 30.
Et arbejde, der betaler sig - et særligt tillæg
I Furesø Kommune er attraktiv løn, interesse for hinandens faglighed og løbende personlig og faglig udvikling en vigtig del af vores virkelighed. Engagementet i den enkelte har stor betydning for børnenes trivsel, udvikling og læring. I Furesøs mange dagtilbud er forskellighed en styrke, og medarbejderne går gerne nye veje i arbejdet med at styrke udviklingen af den pædagogiske kvalitet med udgangspunkt i den styrkede pædagogiske læreplan.
Den indsats belønner vi med Furesøtillægget, der sikrer et kvalifikationstillæg på 7.000 kr. i nutidskroner årligt til alle fastansatte pædagoger.
Pædagogerne fortæller
I 4 videoer kan du blive klogere på, vi arbejder med at give Furesøs børn de bedst mulige vilkår og muligheder i livet. Se dem på furesoe.dk/blivpædagog
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex