Er du god til at sætte rammer og skabe tryghed for en energisk dreng?
Er du tålmodig og klar til at skabe trygge rammer for en dreng, der er i gang med at opdage verden? Har du erfaring med at arbejde med børn med særlige behov og ønsker at gøre en konkret forskel i hans hverdag? Så er denne opgave måske noget for dig!
Om opgaven
Vi søger en medarbejder, der kan støtte en 4-årig dreng med Angelmann syndrom. Han er for nylig begyndt at gå og har brug for støtte og opmuntring, når han bevæger sig rundt. Du vil være sammen med ham og bruge noget af hans energi på aktiviteter, der giver ham mulighed for at lege og udforske verden omkring sig. Han elsker at være ude i sandkassen, på legepladsen, eller tage en gåtur, enten i klapvogn eller med en hjælpende hånd. Han bruger ble, som du skal være ok med at skifte.
Om dig
Du er tålmodig, relationsorienteret og har erfaring med børn eller mennesker med særlige behov – gerne med kendskab til Angelmann syndrom. Du er god til at sætte rammer og skabe tryghed, samtidig med at du har den nødvendige tålmodighed og energi til at følge med drengens tempo og behov.
Arbejdstid
Du vil arbejde 2 søndage om måneden fra kl. 13-16, hvilket svarer til 6 timer pr. måned.
Vi tilbyder
Du bliver en del af en ambitiøs virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS.
Vil du være vores nye kollega?
Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt.
Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Anika Christiansen på tlf. 36344990.
Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ - DUOS
Vi er mennesker, der hjælper mennesker
I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.
Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.
Læs mere om DUOS på www.duos.dk
Job ID: 176154
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex