I Gentofte Kommune får du som lønkonsulent en central rolle i at sikre, at alle medarbejdere får løn til tiden. Samtidig bliver du en vigtig sparringspartner for kommunens ledere og administrative medarbejdere, hvor du med din viden om ansættelsesvilkår og overenskomster gør deres hverdag lettere. Her får du et job, hvor din faglighed vokser i et miljø med stærkt sammenhold.

Dine arbejdsopgaver
Som lønkonsulent arbejder du tæt på de fagområder, som du understøtter og du bliver en nøgleperson i vores lønadministration. Du rådgiver ledere om løn- og ansættelsesforhold, fx overenskomster, retningslinjer og sørger for korrekt løn til tiden. Dine opgaver udvikler sig i takt med organisationens behov, så du får både variation og ansvar i hverdagen. Vi strækker os også for at udvikle medarbejdere, fx hvis du har særlige talenter inden for databearbejdning eller projektledelse. En lønkonsulent i Løn og Personale laver løn på sine egne enheder og er derudover med i forskellige arbejdsfællesskaber på tværs af organisationen, fx rapportgruppen eller sygedagpengerefusion.

Faglighed og fællesskab går hånd i hånd
I Gentofte Kommune arbejder vi målrettet med at understøtte vores ledere og administrative medarbejdere, så de kan fokusere på deres kerneopgaver. Samtidig prioriterer vi det interne fællesskab. Vi værdsætter samarbejde og vi mødes ofte til en kop kaffe i vores hyggelige køkken, hvor vi både deler viden og gode stunder.

Vi leder efter dig, der:

  • Har en kontorfaglig baggrund eller lignende – og gerne med erfaring inden for lønadministration, men er ikke et krav.
  • Er struktureret og imødekommende i din tilgang til opgaver og samarbejde.
  • Trives i en organisation, der er i konstant udvikling og ser muligheder i forandringer.
  • Vil være en engageret sparringspartner for både kollegaer og ledere.

Vi tilbyder:

  • Fleksibel arbejdstid med mulighed for hjemmearbejde.
  • Et godt arbejdsmiljø, hvor fællesskab og faglighed vægtes højt.
  • Muligheder for faglig udvikling og specialisering inden for opgaver, der interesserer dig. Lige nu mangler vi fx kompetencer inden for sygedagpengerefusion og barselsreglerne.
  • En central rolle i en organisation, der understøtter medarbejdernes indsats.
  • Mulighed for at få indflydelse på dine arbejdsrammer. Læs mere på Gentofte Kommune – Jobløfte.

I Løn og Personale er vi fagligt engagerede og sociale
Du bliver en del af Løn og Personale i afdelingen Økonomi og Personale med base på Brandstationen, Bernstorffsvej 159, 2. sal. Afdelingen er præget af tæt samarbejde og en uformel tone, hvor vi hjælper hinanden til fælles succes.

Vi er en del af direktørområdet Økonomi og Digitalisering, som er kommunens centrale økonomi- og personale samt digitaliserings- og it-funktion med omkring 140 medarbejdere.

Vi glæder os til at byde dig velkommen - Video - Er du vores nye kollega?.

Yderligere oplysninger
Ansøgningsfristen er til og med den 18. juni 2025 og vi ser frem til at byde dig velkommen den 1. august 2025 – eller hurtigst muligt derefter. Stillingen er på 37 timer ugentligt og en fast stilling.

Vi holder ansættelsessamtaler mandag den 23. juni 2025, fra kl. 11.00.

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst med Gentofte Kommunalforening. Ansøgning skal fremsendes elektronisk via linket.

Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte fagkoordinator Martin Krogh Andersen, mkan@gentofte.dk, 24 77 38 79.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex