Kan du hjælpe en mand med at få struktur og motivation til hverdagen? Er du tålmodig og klar til at støtte en mand med livserfaring i at få styr på praktiske opgaver?

Om opgaven:
Vi søger en pædagog, der kan støtte en 72-årig mand fra Svendborg, der har en baggrund som journalist og skuespiller. Han har brug for hjælp til at skabe struktur i hjemmet og få gang i praktiske opgaver som oprydning og rengøring.

Din opgave vil være at støtte ham i at planlægge og udføre de daglige gøremål, så han på sigt bliver mere selvhjulpen. Det handler om at motivere, skabe overblik og hjælpe ham med at fastholde fokus, så han kan opleve succes med de praktiske opgaver i hverdagen.

Om dig:
Vi søger en pædagog, der har erfaring med eller forståelse for voksne med ADHD. Du er struktureret, tålmodig og kan skabe tryghed og overblik. Du har en evne til at motivere og hjælpe med at fastholde fokus, og du arbejder selvstændigt med en empatisk tilgang.

Arbejdstid:
Du vil arbejde 3 timer om ugen, én hverdag gerne fra kl. 11 og frem.

Vi tilbyder

Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Vi tilbyder en bred variation af kurser, og du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering som medarbejder hos DUOS. Og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS.

Vil du være vores nye kollega?

Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Anika Christiansen på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ

Vi er mennesker, der hjælper mennesker

I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.

Læs mere om DUOS på www.duos.dk


Job ID: 176153

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex