På grund af familieforøgelse søger opvågningsafsnittet på Næstved Sygehus en sygeplejerske i barselsvikariat 37 timer om ugen. Tiltrædelse så hurtigt som muligt og indtil den 31.10.25.

Hvad kan vi tilbyde:

  • En weekend og vagtfri stilling
  • En arbejdsplads med fokus på faglighed og kompetencer
  • Et godt lærings- og arbejdsmiljø
  • En afdeling i udvikling
  • Gode kolleger med høj faglighed og godt humør
  • Mentorordning ved nyansættelse
  • Mulighed for 3 ugers sammenhængende sommerferie

Hvad ønsker vi:

  • Du er uddannet sygeplejerske, gerne med erfaring fra opvågning, intensiv, anæstesi, ortopædkirurgisk afsnit eller sammedagskirurgiske patienter. Ansøgere med mere end 2 års erfaring foretrækkes
  • Du har gode samarbejdsevner og er god til at kommunikere
  • Du er fleksibel, engageret og initiativrig
  • Du ønsker at arbejde mandag til fredag

Vores arbejdsopgaver er præ- og postoperativ pleje, behandling og observation af patienter fra 4 kirurgiske specialer: ortopædkirurgi, urologi, øjenkirurgi og endoskopi. Blandt patienterne er der børn fra 2 år og opefter. Smerte- og kvalmebehandling er en kerneydelse i opvågningsafsnittet.

Vi råder over 3 lokaliteter på Næstved Sygehus:

  • Central opvågning (COPV), her varetages forløb for indlagte patienter indenfor specialerne ortopædkirurgi, urologi og øjenkirurgi
  • Afdeling for ambulant kirurgi (AAK), her varetages forløb for ambulante patienter indenfor specialerne urologi, ortopædkirurgi, specialtandplejen og øjenkirurgi. Om muligt varetages børneforløb på AAK.
  • Sammedagskirurgisk afdeling (SDK), her varetages forløb for ambulante patienter indenfor specialerne ortopædkirurgi og endoskopi

Vi modtager primært elektive patienter, både ambulante og indlagte. Vi assisterer til CVK og blok anlæggelser og bistår resten af sygehuset ved akut dårlige patienter. Her optimerer vi patienterne inden en evt. overflytning til andet sygehus.

Vi har sygeplejestuderende i 3. og 6. semester praktik, ambulanceuddannelse i forskellige niveauer, samt anæstesikursister.

Vi deltager i flere forskningsprojekter.

Vi har åbent mandag-torsdag 7.30-19.00 og fredag 7.30-18.00. Den primære arbejdstid ligger kl. 9-17. Alle medarbejdere har en ugentlig vagt til kl. 18 eller kl. 19.

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, så kontakt oversygeplejerske Sandie Rosenstrøm på 56513540 eller srjo@regionsjaelland.dk

Anæstesiafsnittet er en del af anæstesiologisk afdeling på Næstved, Slagelse og Ringsted Sygehus (NSR).

Aflønning er i henhold til overenskomst mellem Danske Regioner og Dansk Sygeplejeråd.

Ansøgning:

Er du interesseret i at søge stillingen, bedes du uploade din ansøgning og cv via vores rekrutteringssystem ved at bruge knappen ”send ansøgning”.

Ansættelsessamtale: Efter aftale

På Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse sætter vi en ære i at samarbejde på tværs af afdelinger, sygehuse, kommuner og praktiserende læger, fordi det gavner vores patienter. Derfor hedder vores strategi også "Sammen er vi bedst".

Vi har stor tillid til vores medarbejdere og tror på, at åbenhed og frihed skaber udvikling og nytænkning i dagligdagen, så der bliver kortere vej fra ord til handling.

Vi arbejder aktivt med bæredygtighed på flere planer. Både hvad angår miljø, men også omkring vores behandlingsforløb og arbejdsgange. Og kan vi gøre tingene smartere, gør vi det.

Vi lægger stor vægt på, at vores medarbejdere trives. Derfor har vi fokus på såvel tryghed og udviklingsmuligheder, balance mellem arbejde og fritid og en veltilrettelagt onboarding.

Alt det mener vi, er med til at skabe arbejdsglæde hos medarbejderne. En arbejdsglæde, der også er med til at skabe tryghed og tilfredshed hos dem, vi er her for - nemlig patienterne.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex