I forskningsgruppen for Sundhedsfremme og Interventioner ved Statens Institut for Folkesundhed, SDU, søger vi en akademisk me...
I forskningsgruppen for Sundhedsfremme og Interventioner ved Statens Institut for Folkesundhed, SDU, søger vi en akademisk medarbejder med erfaring med at indgå i forskning omhandlende interventions- og implementeringsstudier fra d. 1. juni 2025 og 1 år frem med mulighed for forlængelse.
Du skal primært indgå i evalueringen af interventionsprojektet Alle Kan Synge, som er en klassebaseret mentalt sundhedsfremmende indsats, hvor alle elever i 0.-3.klasse får klassekor på skemaet for at sikre, at alle børn indgår i et trygt klassefællesskab, så skoleglæde, elevernes sociale relationer og mentale sundhed styrkes tidligt. I samarbejde med projektgruppen skal du bidrage til at oparbejde, kvalitetssikre og analysere data fra spørgeskemaer til elever, forældre og lærere. Det er vigtigt, at du har flair for kvantitative metoder og lyst til at indgå i et tæt samarbejde med projektgruppen. Foruden arbejdet på interventionsprojekter vil der løbende være andre opgaver i forskningsgruppen for sundhedsfremme og interventioner, som du vil blive involveret i.
Ved bedømmelse af ansøgere bliver der lagt vægt på følgende kvalifikationer:
- Relevant sundheds- eller samfundsvidenskabelig kandidatgrad (fx i folkesundhedsvidenskab, statistik, sociologi, sundhedsfremme eller lignende)
- Erfaring med epidemiologisk og statistisk analyse på avanceret niveau
- Erfaring med dataoparbejdning og dokumentation
- At du er samarbejdsorienteret og kan bidrage til forskellige projekter samtidigt
- Viden om og interesse i børn og unges sundhed og trivsel
- Erfaring med rapportskrivning og videnskabelige artikler
Bemærk at det er et krav, at man har gode mundtlige og skriftlige formuleringsevner på dansk og engelsk.
Vi kan tilbyde dig en spændende stilling i et inspirerende forskningsmiljø i hjertet af København, hvor du får mulighed for faglig udvikling og sparring med dygtige og engagerede kollegaer og engagerede ledende sundhedsplejersker med forskellig forsknings- og uddannelsesmæssig baggrund.
Øvrig information
Yderligere oplysninger vedrørende stillingen kan fås ved henvendelse til forskningsgruppeleder Susan Andersen (suan@sdu.dk).
Ansættelse finder sted i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og AC
Ansøgningsfrist: Torsdag d. 5. juni 2025, kl. 23.59.
Ansøgning skal indeholde følgebrev, CV og eksamensbevis. Alle dokumenter i forbindelse med ansøgning bør ikke indeholde CPR-nummer – i så fald skal CPR-nummer overstreges.
Alle vedhæftede filer skal være i Adobe PDF format.
Følgebrev og CV må max. fylde 5 Mb.
Vejledning i forbindelse med ansøgning findes her.
Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Om SDU
Syddansk Universitet er sat i verden for skabe værdi for og med samfundet. Uanset om vores bidrag kommer i form af fremragende forskning, innovative løsninger, uddannelse eller læring, så skal vi gøre en positiv forskel for samfundet og bidrage til en bæredygtig fremtid. Det gør vi ved at dyrke talenter og skabe de bedste miljøer for forskning og læring. Det er derfor afgørende, at SDU fastholder, udvikler og rekrutterer talenter. Samtidig skal vi sikre konstant høj kvalitet i alle vores aktiviteter – det kan vi kun med de rette mennesker. Det er universitetets forskere, undervisere, studerende, ledere og teknisk-administrative personale, der udgør fundamentet for vores succes.
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex