Er du god til at skabe et overblik med blik for detaljen? Er du klar til et studiejob med varierede opgaver og høje krav til ...
Dine arbejdsopgaver vil være koncentreret om opgaver i vores kursusadministration. Du skal for eksempel opsætte kursusevalueringer og målinger til undervisningsforløb. Du skal også færdiggøre undervisningsmateriale i samarbejde med vores konsulenter. Dine opgaver omfatter også at assistere vores koordinatorer med at koordinere undervisningsaktiviteter.
Fagligt
Du er sandsynligvis bachelorstuderende og forventer at fortsætte på en kandidatuddannelse. Du er vant til at arbejde i Excel og har generelt let ved at navigere i forskellige IT-systemer - herunder Microsoft Office-pakken.
Personligt
Som person er du kvalitetsbevidst og grundig i dit arbejde. Du har et godt overblik, arbejder struktureret og tager ansvar for dine opgaver.
I min tid som studentermedhjælper hos Finanssektorens Uddannelsescenter har jeg fået lov til at anvende teorier fra studiet i praksis, og set det give værdi i en organisation. Arbejdsopgaverne rummer en stor grad af selvstændighed, hvor der gode muligheder for at sætte sit eget præg. Jeg har sat stor pris på jobbets fleksibilitet, som passer godt ind i en travl studietid. Derudover har jeg oplevet et inspirerende arbejdsmiljø, som har bidraget til min faglige og personlige udvikling.
Astrid Søkilde Frederiksen, studentermedhjælper på FU og kandidatstuderende Økonomi med specialisering i Politik og Økonomi
Masser af fleksibilitet
Din arbejdstid er 8-15 timer pr. uge med en ugentlig mødedag i Skanderborg. En del af arbejdet kan foregå hjemmefra på fleksible tidspunkter. Vi tager altid hensyn til dine studier og eksaminer.
Vi tilbyder dig gode ansættelsesvilkår. Er du engageret, nysgerrig og har en smule humor, så søg endelig jobbet. Vi glæder os til at høre fra dig.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte projektleder Maria Krab Wissing på mkw@finansudd.dk eller telefon 8993 3212. Send din ansøgning, CV og relevante karakterudskift hurtigst muligt. Stillingen er ledig, så længe jobopslaget er på vores hjemmeside.
Finanssektorens Uddannelsescenter (FU) er udviklings- og læringspartner for den danske finanssektor. Vi tilbyder skræddersyede løsninger fra grunduddannelser til forløb for topledere. Fagligheden og entusiasmen er høj, og tonen uformel.
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex