Brænde du for at arbejde med mennesker og har du erfaring med pleje?
Har du erfaring med pædagogisk arbejde og personlig pleje – og ønsker du at gøre en reel forskel i et andet menneskes liv? Er du rolig, nærværende og empatisk? Så er denne stilling hos en 47-årige kvinde i Lynge måske noget for dig?
Om opgaven
Vi søger en dedikeret medarbejder til en 47-årig kvinde i Lynge, som har pådraget sig en hjerneskade efter et trafikuheld. Hun er halvsides lammet og lever med epilepsi. Hendes verbale kommunikation er begrænset, men hun udtrykker sig gennem enkelte ord og sætninger.
Hun har stor glæde af dyr og natur og passer selv sine høns og kaniner. Derudover nyder hun aktiviteter som film, spil og fysisk træning.
Stillingen indebærer:
- Støtte til daglige rutiner og aktiviteter
- Personlig pleje og hjælp ved forflytninger
- Praktiske opgaver som madlavning, tøjvask og lettere rengøring
- Deltagelse i hendes træning og meningsfulde aktiviteter
Det er en fordel, hvis du har bil, da bopælen ligger langt fra offentlig transport.
Om dig
Vi søger dig, som:
- Har pædagogisk erfaring, fx fra arbejde med borgere med særlige behov, hjerneskade, udviklingshæmning eller lignende
- Har erfaring med personlig pleje
- Møder andre med ro, empati og tålmodighed
- Kan arbejde selvstændigt og skabe tryghed og forudsigelighed i hverdagen
Du behøver ikke have en bestemt uddannelse, men erfaring fra fx social- og sundhedsområdet, specialområdet eller lignende vil være en fordel.
Arbejdstid
Stillingen er på 20 timer om ugen, fordelt på torsdag og fredag kl. 09:00–19:00.
Vi tilbyder
Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Vi tilbyder en bred variation af kurser, og du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering som medarbejder hos DUOS. Og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS.
Vil du være vores nye kollega?
Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Trine Ankær Johansen på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ
Vi er mennesker, der hjælper mennesker
I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.
Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.
Læs mere om DUOS på www.duos.dk
Job ID: 172909
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex