Studentermedhjælpere til sekretariatet ved Institut for Elektro- og Computerteknologi
Forventet startdato og varighed
Forventet startdato er 15. juli 2025 med varighed til endt uddannelse. Ansættelse er under forudsætning af, at du er aktiv studerende.
Jobbeskrivelse
Som studentermedhjælper vil du få ansvar for både faste opgaver og ad hoc-opgaver, som du og dine kollegaer (de andre studentermedhjælpere) fordeler imellem jer.
Faste opgaver vil bl.a. være:
- Oprydning af køkkener, rengøring af kaffemaskine og opfyldning af kaffe, te, mælk mv.
- Oprydning af printerrum, fejlmelding af printere og opfyldning af papir, toner og hæfteklammer
- Oprydning og vedligeholdelse af mødelokaler
- Overvågning af makuleringsspande og bestilling af tømning
- Opfyldning af kontorartikler
- Indkøb i forbindelse med fællesmorgenmad og andre arrangementer
- Klargøring/oppyntning ifbm. interne arrangementer
- Annoncere nyheder og tilføje generelt info på vores medarbejderportal
- Afviklingshjælp v. Pdag, R-dag og ved andre større events.
- Praktisk assistance ved flytninger/omrokeringer af kontorer og laboratorier.
- Praktisk og administrativ assistance til arrangementer og møder (mødeindkaldelser, bestilling af forplejning, praktisk assistance på dagen m.m.)
- Praktiske opgaver ved klargøring til næste semester, særligt omkring årsskifte og sommerferieperioden (oprydning af lokaler, tømning af lockers, rengøring af køkkener m.m.)
- Vask og rengøring af tjenestebiler
Din profil
For at trives i rollen, skal du være:
- Serviceminded, udadvendt og ansvarsbevidst
- God til at skabe struktur omkring dine faste opgaver og tage initiativ i opgaveløsningen.
- Samarbejdsvillig med dine kollegaer og instituttets medarbejdere.
- I besiddelse af kørekort, kategori B.
Det er vigtigt, at du kan arbejde fleksibelt, også udenfor almindelig kontortid, når det er nødvendigt. Når det er sagt, vægter vi gensidig fleksibilitet højt, og vi tager altid hensyn til dit studie.
Arbejdssted og ansættelsesområde
Arbejdsstedet er Institut for Elektro- og Computerteknologi, Aarhus Universitet, Finlandsgade 22, 8200 Aarhus N og ansættelsesområdet er Aarhus Universitet med tilhørende institutioner.
Kontakt information
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til: Sekretariatsleder Camilla Mikkelsen, cammik@ece.au.dk.
Ansøgningsfrist
Alle ansøgninger skal være modtaget senest den 6. juni 2025.
Formalia
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til organisationsaftalens § 35 indgået mellem Skatteministeriet og HK/Stat for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere og fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten).
Du skal være aktiv studerende og dokumentere at være indskrevet ved en højere læreanstalt.
Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en ressource og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.
Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.
Om Aarhus Universitet
Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex