Regional Afdeling for Retspsykiatri søger en engageret og erfaren socialrådgiver, som brænder for at gøre en forskel for de retspsykiatriske patienter.

Socialrådgiverens opgave i retspsykiatrien består primært af at rådgive, vejlede og støtte de indlagte patienter i forhold til deres sociale udfordringer, at understøtte de ressourcer, som hver enkelt patient rummer, og ved tværfagligt samarbejde at planlægge og koordinere de sociale forhold omkring udskrivelse og følge dem i deres ambulante behandling efter udskrivning.

Personalegruppen består af flere forskellige faggrupper, der vægter tværfaglighed og konstruktivt samarbejde højt.

Vi varetager behandling af patienter med behandlings- og anbringelsesdomme samt patienter, der efter retslig kendelse er indlagt til mentalobservation og/eller er varetægtsfængslet i surrogat.

Vores rammer gør det muligt at tilbyde meningsfulde og sammenhængende behandlingsforløb for patienterne. Afdelingen er i konstant udvikling, og vi tilstræber altid at højne det faglige niveau.

Vi søger en socialrådgiver, der arbejder helhedsorienteret, er god til at strukturere sit arbejde, har gode samarbejdsevner og kan arbejde tværsektorielt og har praktisk erfaring i forhold til den sociale lovgivning, bl.a. Serviceloven, Lov om aktiv beskæftigelsesindsats, Lov om aktiv socialpolitik mm.

Vi lægger vægt på, at vores nye kollega er engageret, fleksibel, professionel i sin rolle, ansvarsfuld samt en god kollega.

Vi prioriterer en socialrådgiver, der værner om sin faglighed og kan lide at arbejde med sager, der netop inviterer til socialrådgiverens viden, færdigheder og spidskompetencer.

Det er ligeledes vigtigt, at man kan trives i et tværfagligt, sprudlende miljø og være med til at videreudvikle det gode arbejdsmiljø og holde fokus på den værdibaserede udvikling, der netop sker i retspsykiatrien.

Vi tilbyder:

  • Planlagt introduktion
  • Gode kolleger
  • En arbejdsplads med fokus på udvikling af metoder, rammer og behandlingsindsatser
  • En afdeling, hvor sikkerhed vægtes højt
  • Et tæt, tillidsfuldt, professionelt og konstruktivt samarbejde, i et tværfagligt forum
  • Faglig udvikling
  • Supervision
  • Godt arbejdsmiljø
  • Flexible arbejdsforhold og mulighed for hjemmearbejde

Retspsykiatrien

Retspsykiatrien Region Sjælland består af fem lukkede afsnit med i alt 62 pladser samt den højt specialiserede Sikringsafdeling med i alt 35 pladser. Desuden et Retspsykiatrisk Ambulatorium, hvor der er tilknyttet 150 patienter.

Afdeling for Retspsykiatri modtager således patienter, der har en anbringelses- eller behandlingsdom, en kendelse om mentalobservation under indlæggelse eller er anbragt i varetægtssurrogat. Patienterne er indlagt af undersøgelses-, behandlingsmæssige og/eller sikkerhedsmæssige årsager.

Retspsykiatrien er en del af Psykiatrien i Region Sjælland, hvor kompleksiteten og udfordringerne gør afsnittene til noget særligt. Der er særlig bevågenhed i forhold til at opkvalificere personalet og derfor også gode muligheder for efter- og videreuddannelse. Sikkerheden vægtes højt – det er fundamentet for det videre relations arbejde, der er det bærende element i behandlingen. Vores rammer gør det muligt at tilbyde en meningsfyldt og sammenhængende behandling, der skaber trivsel for både patienter og personale.

Rammer for stillingen

Afdelingen har i forvejen to socialrådgivere ansat, som vil være dine nærmeste kolleger og sparringspartnere.

Stillingen er til besættelse pr. den 1. september 2025, eller efter nærmere aftale.

Arbejdstiden er 37 timer ugentligt, ønskes lavere timeantal bedes dette anføres i ansøgning.

Ansøgningsfrist er den 20. juni 2025. Samtaler afholdes i uge 26, den 26. juni 2025.

Yderligere oplysninger

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Maibritt Vadstrup mwha@regionsjaelland.dk, telefon 93 56 68 89 eller socialrådgiver Charlotte Hansen cshk@regionsjaelland.dk eller telefon 93 57 78 87.

Psykiatrien som arbejdsplads

I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.

Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.

Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex