Køberrådgiver og sagskoordinator
Kunne du tænke dig at bruge dit falkeøje for detaljen til at hjælpe vores køberkunder med at sikre den allerbedste handel? Har du samtidig lyst til at bruge dine evner til back-up på almindelig sagsbehandling, så er her en unik mulighed, da vi udvider vores succesfulde afdeling med køberrådgivning.
Så slut dig til vores helt fantastiske team hos Nybolig Bendsen, Scheutz & Dalsgaard med vores 5 butikker rundt om Roskilde Fjord.
Her får du gode kolleger, masser af udviklingsmuligheder og rig mulighed for at sætte dit præg på en vigtig rolle. Der er mulighed for at arbejde i en af vores 5 butikker, og der kan også aftales hjemmearbejde, hvis dette ønskes.
Til alle tider, til alle hjem
Hos Nybolig bliver du en del af en landsdækkende kæde med vind i sejlene og et godt samarbejde på tværs af afdelinger. Nøglen til vores succes er vores fællesskab og dygtige kolleger, der hver dag møder vores kunder lige der, hvor de er i livet, for at hjælpe dem med at realisere deres boligdrømme.
Hos os bliver du mødt af 24 gode og skønne kolleger - og du vil hurtigt mærke vores tætte sammenhold og fælles fodslag.
Du sikrer køber en god handel
Som køberrådgiver leverer du kompetent rådgivning til dine kunder, når de har fundet drømmeboligen. Vi hjælper kunden med alt fra forhandling og til alle sløjfer i handlen er bundet. Du vil i jobbet også komme til at berøre den 'almindelige' sagsbehandling i en bolighandel, da der også vil være enkelte opgaver der skal løses i vores butikker.
Hverdagen krydrer du selvfølgelig også med andre opgaver, så du får en alsidig rolle, hvor du:
- går handlens papirer igennem
- håndterer skøder og berigtigelser
- evt. forhandling med sælgers mægler
- håndterer andre administrative opgaver i teamet.
Et godt arbejdsmiljø og mulighed for udvikling
Vi lægger vægt på det gode arbejdsmiljø, og dine nye kolleger står klar til at byde velkommen og hjælpe dig godt fra start. Og det gode kollegaskab er ikke kun lokalt – et solidt netværk på tværs af landet sikrer, at der altid er en kollega, du kan række ud til for støtte, råd og eksperthjælp.
Du vil blive mødt af alle de bedste digitale værktøjer på markedet og meget, meget mere. Du kan også se frem til at blive en del af en udviklingsorienteret organisation, hvor du løbende bliver tilbudt kurser og træning.
Erfaring med ejendomshandlens mange aspekter
Der er mange indgangsvinkler til rollen, men det vigtigste er, at du kender til bolighandlens detaljer og kan se dig selv i rådgiverrollen. For det er de gode kundeoplevelser der motiverer dig, og du forstår vigtigheden af at opbygge solide relationer.
Derudover forestiller vi os, at du:
- er uddannet ejendomsmægler, har solid salgserfaring eller erfaring med boligsagsbehandling
- kan arbejde selvstændigt uden at miste overblikket
- har fantastiske kommunikationsevner
Lyder det som noget for dig?
Så send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Indehaver Allan Bendsen på 20 30 59 82.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Nybolig er en af landets største ejendomsmæglerkæder. Vi består af godt 220 ejendomsmæglerforretninger, der tilsammen udgør en landsdækkende kæde af specialister inden for formidling af privatboliger og landbrug. Nybolig er en del af Nykredit Mægler A/S, som er 100 % ejet af Nykredit.
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex