Er du resultatorienteret og vant til at arbejde efter mål? Kan du begå dig på engelsk og trives du med rutinepræget arbejde og kundekontakt? Så er du måske den, vi søger til at forebygge spilafhængighed blandt kunderne af vores online casino i UK og Danmark.

Vi leder i øjeblikket efter en kollega til vores afdeling for Ansvarligt Spil. Afdelingen arbejder med forebyggelse af spilleproblemer blandt CEGOs kunder, og vi søger dig, der er drives af at tage selvstændige beslutninger og er nysgerrig på mennesker, men samtidig trives i en rutinepræget rolle med tydeligt definerede ansvarsområder og løbende dokumentation.

Om rollen
I tæt samspil med vores Responsible Gambling Manager skal du varetage opgaver inden for ansvarligt spil, hvor dit fokus vil være at foretage vurderinger af, og opkald til, kunder, der har en bekymrende adfærd og risiko for udvikling af en problematisk spilleadfærd.

Dine arbejdsopgaver omfatter:

  • Vurdering af spilleadfærd - og eskalering til næste led, hvis du vurderer, at adfærden kan udvikle sig problematisk

  • Eksekvering og afslutning af sagsopgaver på baggrund af din analyse og vurdering

  • Udgående opkald til danske og engelske kunder

  • Administrative opgaver og dokumentation på dansk og engelsk i forbindelse med opkaldene

Det er altafgørende, at du trives med rutinearbejde i form af sagsbehandling og har lyst til at tale med mennesker, også når emnet er svært.

Om dig

Vi forestiller os, at du mestrer at møde mennesker uden fordomme og i øjenhøjde samt, at du måske har erfaring med analysearbejde og sagshåndtering, eller på anden vis har været vant til at være drevet af KPI’er.

Derudover er du:

  • Drevet af tydelige mål og systematisk opgaveløsning

  • Tilpas i at træffe løbende selvstændige beslutninger

  • Stortrives med rutinepræget arbejde

  • Er nysgerrig på menneskelig adfærd

  • Kan kommunikere skriftligt på engelsk (vores arbejde er underlagt tilsyn og myndigheder)

  • Taler engelsk på højt niveau. Ideelt er engelsk dit modersmål eller du har boet i et engelsktalende land

Vi tilbyder

En mulighed for at blive en del af en af Aalborgs mest attraktive og ambitiøse arbejdspladser. Vi kombinerer en stærk faglig kultur med høj grad af frihed og ansvar.

  • En agil, flad organisation med hurtige beslutningsveje

  • Fleksible arbejdstider, 30 minutters betalt daglig pause og en politik om nul overarbejde

  • Fælles morgenmad, adgang til fitnessrum, personlig træning to gange om ugen og massage

  • Et arbejdsmiljø hvor faglighed, trivsel og samarbejde går hånd i hånd

  • Sundhedsforsikring og pensionsordning

Vi ved, at dygtige og engagerede medarbejdere skaber de bedste resultater. Derfor gør vi en aktiv indsats for at sikre et arbejdsmiljø, hvor du både bliver udfordret og trives.

Ansøgning

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Chief People & Culture Officer Dorthe Hammer Hovaldt på dhhj@cego.dk eller tlf. +45 2140 0848.

Upload dit CV og en motiveret ansøgning via linket hurtigst muligt – vi behandler ansøgninger løbende. Tiltrædelse er snarest muligt.

Vi opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge – uanset køn, alder, religion eller etnisk baggrund.

Virksomhedsbeskrivelse

CEGO A/S har eksisteret siden 2000 og driver i dag en række datterselskaber med forskellige online casinoer i såvel Danmark som internationalt. I 2012 lancerede vi Spilnu.dk, og vi var blandt de første der fik en casino-licens fra Spillemyndigheden, da den danske spillovgivning blev liberaliseret.

Spilnu.dk er unikke spillemaskiner, som alle er udviklet og produceret in-house. De er baseret på den klassiske "enarmede" fra spillehallen, som er tilsat en god dosis bonusspil, som giver en ekstra dimension til den klassiske spiltype og masser af ekstra underholdning. På Spilnu.dk er der fokus på hyggen og det sociale, hvor spillerne kan chatte med hinanden, mens de spiller.

Foruden Danmark opererer vi i UK, hvor du finder os under brandet Happy Tiger. CEGO A/S er ejet af tre Aalborgensiske iværksættere og VIA equity.

Du finder os i vores inspirerende kontor på havnefronten i Aalborg, hvor vi beskæftiger cirka 130 medarbejdere indenfor alt lige fra spiludvikling, webudvikling, spil- og lyddesign, grafik og kundeservice til serveradministration samt platform drift og -udvikling. Dertil kommer en række understøttende afdelinger i form af Compliance & Legal, Marketing, Økonomi og HR.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex