Vil du være en del af Fremtidens Skole i Kerteminde Kommune? Marslev Skole søger dansklærer.

I Kerteminde Kommune tror vi på, at alle børn og unge har ret til et lokalt skoletilbud. Vi ved, at børn og unge lærer bedst i fællesskaber, hvor de udvikler sig sammen, lærer af hinanden og oplever en hverdag, hvor de får den støtte, de har brug for.

Derfor arbejder vi med Fremtidens Skole – en skole i udvikling, hvor undervisningen og rammerne i de lokale tilbud tilpasses børnenes og de unges behov og ressourcer, så alle får mulighed for at blive en del af deres nærmiljø.

Vi søger en engageret lærer, der vil være med til at skabe stærke læringsmiljøer, hvor faglighed og praksis går hånd i hånd, og hvor vi afprøver nye samarbejdsformer og undervisningsmetoder. Du bliver en del af en skole, hvor vi tænker i løsninger, der styrker fællesskabet og understøtter elevernes trivsel, udvikling og behov. Marslev Skole har i forbindelse med Fremtidens skole prioriteret en indsats omkring Co-teaching og Mellemform.

Vi søger en lærer med stærke danskfaglige kompetencer. Vi har brug for en, som virkelig brænder for danskfaget og har lyst til at have dansk i to indskolingsklasser, som delt klasselærer i begge klasser. Endnu et højt ønske er, at du kommer med kompetencer og interesse indenfor læringsvejledning, for stillingen kan også komme til at indbefatte en rolle i vores kompetencecenter.

Stillingen er på fuld tid og med start fra 1. august 2025.

Du vil blive lærer på en skole med et dygtigt og engageret personale, der er optaget af at skabe både de bedste rammer for læring med et højt fagligt niveau og de bedste rammer for høj trivsel for eleverne.
Du vil blive en del af et teamsamarbejde, der prioriterer en positiv og understøttende tilgang højt i forbindelse med den daglige undervisning.

Du vil komme til at arbejde på en skole, hvor det er vigtigt for os, at både medarbejder- og elevtrivsel er helt i top. Dine kollegaer er kendt for at være hjælpsomme og engagerede, og vil sammen med ledelsen på bedste vis hjælpe dig i gang i stillingen. Vi bruger kræfter sammen på det gode kollegaskab og prioriterer et fælles ansvar omkring de værdier/traditioner og indsatser, vi skaber Marslev skole gennem.
Eleverne på skolen er en mangfoldig gruppe som er kendetegnede ved at være glade og nysgerrige. På skolen er etableret venskabsklasser og en del ”særlige dage” , som er med til at understøtte vigtigheden af at være en del af et større fællesskab.
Vi arbejder ud fra en systemisk tankegang. Vi arbejder med læring og trivsel. Lige nu er vi ved at lægge sidste hånd på et udviklingsprojekt TOPH skolebørn i samarbejde med Social og Boligstyrelsen, som omhandler vurderinger af eleverne og forebyggende trivselsindsatser.

Om Marslev Skole og Børnehus

Marslev Skole og Børnehus (0-6. klasse) består af en skole, SFO og børnehave.
Marslev Skole og Børnehus udgør et naturligt samlingspunkter for lokalsamfundet og foreningslivet, og der er en stærk og engageret opbakning fra nærmiljøet om at sikre områdets børn den bedst mulige skole og dagtilbud. Skolen nyder godt af stor opbakning samt meget ressourcestærke forældre, der har positive forventninger til skolen og til samarbejdet generelt.

Skolen placerer sig rigtig godt i såvel faglige- og trivselsmæssige undersøgelser, der foretages på nationalt plan.

Læs mere om vores skole: https://marslev-skole.aula.dk/

Såfremt der er ønsker om at se skolen, er man velkommen.

Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst og forhåndsaftale.
Tiltrædelse 1. august 2025 eller hurtigst muligt efterfølgende

Løn-og ansættelsesvilkår
Efter gældende overenskomst samt principperne om Ny løn.

Ansøgningsfristen er 18. juni
Vi holder samtaler d. 25.6 fra kl. 13.45

Kontakt
Viceskoleleder Lene Mosegaard Hansen på mobil: 28 60 84 45 eller skoleleder Flemming Mahler Pedersen på mobil: 51 51 62 73.

Kerteminde Kommune ligger i det nordøstlige Fyn i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 25.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv og gode idræts- og fritidsmuligheder.

Kommunen har ca. 1.800 medarbejdere, der arbejder ud fra vores særlige kerneværdi, som er fællesskab, hvor vi både er tæt på hinanden og på borgerne.

Udover fællesskabet prioriterer og arbejder vi også med vores øvrige værdier i dagligdagen: Kvalitet, Nærvær, Udvikling og Trivsel. Herudover er dialog og samarbejde nøgleord, der kendetegner god ledelse i Kerteminde Kommune.

Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor selvbestemmelse og gode udviklingsmuligheder, og vi er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.

Hvis du i dit nye job er IT bruger, kan der i forbindelse med din ansættelse være krav om, at du identificerer dig med dit MitID, du vil i så fald kontaktes herom.

Såfremt at du er kandidaten, som vi indgår aftale med om ansættelse, vil vi ved forespørgsel videregive dine kontaktoplysninger, så som navn, adresse, telefonnummer og evt. CV, til den lokale tillidsrepræsentant eller forhandlingsberettiget faglige organisation. Dette sker med henblik på, at sikre den rette indplacering og forhandling af din løn ved ansættelsen. Har du hemmeligt telefonnummer vil dette også blive videregivet. Videregivelsen sker med hjemmel i databeskyttelsesforordningen art. 6, stk. 1, litra b og c jf. databeskyttelseslovens § 12, stk. 1. Har du navne- eller adressebeskyttelse, vil oplysningerne først blive videregivet efter at du har afgivet samtykke”.

Kerteminde Kommune betragter mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge ledige stillinger.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex