Kok søges til Couloir
KOK SØGES TIL COULOIR // AMAGER STRAND
Couloir er et lille, ambitiøst og personligt spisested tæt på Amager Strand. Vi laver mad med udgangspunkt i det nordiske køkken – med et legende og uformelt twist – og vi lægger vægt på smag, stemning og sammenhold.
Vi søger en dygtig og passioneret kok, som har lyst til at blive en del af et lille team med højt til loftet og stort engagement. Du skal have lyst til at tage ansvar, bidrage med idéer og være med til at skabe en arbejdsplads, hvor vi har det godt – og laver noget, vi er stolte af.
Vi forestiller os, at du:
-
Har erfaring fra a la carte-køkkener og kan arbejde selvstændigt
-
Trives i et køkken, hvor tempo og detaljer går hånd i hånd
-
Har lyst til at være med til at udvikle menuen og dagligdagen
-
Er en holdspiller og bidrager positivt til stemningen i huset
Vi tilbyder:
-
Gode arbejdstider med fokus på work-life balance
-
Et køkken hvor idéer og smag prioriteres over dogmer
-
Et lille team med høj faglighed og en uformel tone
-
Mulighed for ansvar og medindflydelse
Stillingen er fuldtid og ønskes besat snarest muligt, men vi venter gerne på den rette.
Lyder det som noget for dig – eller kender du nogen, vi bør tale med – så send en ansøgning til kasper@couloir.dk eller kig forbi og sig hej.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex