CSI Leasing har siden deres indtog på det danske marked i 2022, formået at skabe sig en ikke ubetydelig position i markedet og god kundeportefølje, der kontinuerligt bliver udviklet. I de kommende år vil CSI Leasing fortsat investere betydelige summer i at opnå en fortsat positiv udvikling, og ikke mindst tilsikre yderligere vækst i deres markedsandel i Danmark.

CSI Leasing forventer i den forbindelse at ansætte 2-4 nye medarbejdere om året i de kommende år. Disse medarbejdere kommer til at få en central rolle på denne spændende rejse, hvor fokus både vil være på kundeaktiviteter, samt på at udvikle virksomheden i Danmark. Vil du med på denne spændende rejse?

VI TILBYDER

CSI Leasing tilbyder ansættelse i en stærk global virksomhed med over 1.500 ansatte, hvor initiativrige, ambitiøse og bidragende medarbejdere får gode muligheder for at sætte deres præg på tingene og udvikle sig fagligt og personligt.

Du tilbydes en lønpakke, der modsvarer dine kvalifikationer, herunder fast løn, bonus, pension, sundhedsforsikring og frokostordning. Der vil blive udarbejdet en personlig udviklingsplan for dig, som tager højde for dine kompetencer og ambitioner.

Du har mulighed for fleksibel arbejdstid og hjemmearbejde efter nærmere aftale. Stillingen er en deltidsstilling berammet til 25-30 timer om ugen. Første arbejdsdag vil være 1. september 2025.

JOBBESKRIVELSE

Som bogholder / regnskabsmedarbejder bliver du en del af et mindre men effektivt og udviklingsorienteret team i Danmark. Du vil referere til selskabets Operations Manager.

Dit ansvar og dine opgaver bliver mangeartede, men vil blandt andet være:

  • Fakturering af leasingafgifter
  • Håndtering og kontrol af debitorer
  • Håndtering og kontrol af kreditorer, herunder betalinger
  • Medvirke til udvikling af virksomhedens arbejdsgange og processer
  • Input til måneds- og årsafslutning
  • Input til lønafregning, herunder sygdom, ferie og fridage
  • Diverse Ad hoc-opgaver

KVALIFIKATIONER

Det er essentielt at du kan arbejde selvstændigt, og ikke er bange for at tage ansvar for dine arbejdsopgaver. Men du skal også trives med at være en del af et team, hvor du sparrer med dine kolleger.

  • Du har en uddannelse på minimum gymnasie niveau og/eller en relevant økonomisk uddannelse
  • Minimum 4-5 års erfaring med bogholderi og regnskab
  • Skriftlige og mundtlige kommunikationsevner på højt niveau
  • Vi ser gerne du har erfaring med leje/leasing, men det er ikke et krav
  • Du er stærk i tidsstyring og har gode prioriteringsevner
  • Du tænker i løsninger og konstant optimering af processer og arbejdsgange
  • Du behersker dansk og engelsk flydende både i skrift og tale
  • Du er en rutineret PC-bruger og fortrolig med Office-pakken
  • Hvis du har erfaring med SAP eller tilsvarende regnskabsprogrammer er det et ekstra plus

ANSØG

Hvis du vil med ombord, så send os gerne din motiverede ansøgning og dit CV snarest muligt. Vil du vide mere om stillingen, så kan du kontakte Michael Kock fra DeichBorg & More på tel. 4278 4278 eller michael.kock@deichborgmore.com.

OM CSI Leasing

CSI er etableret i 1972 i Oklahoma. CSI´s services blev udvidet fra leasing til håndtering af brugt IT udstyr gennem købet af EPC i 1998 og er i dag en af verdens førende leverandører inden for sit område. I 2016 blev selskabet købt af Tokyo Century Corporation. Tokyo Century Corporation er et af de største finansieringsselskaber i Japan og leverer strategisk værdiskabende finansiering på globalt plan gennem datterselskaber rundt om i verden. CSI tilbyder i dag finansiering i 50 lande og har i dag +1.500 ansatte fordelt på 70 kontorer. Læs mere: www.csileasing.com

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex