Materielansvarlig Fleet Manager til S-tog – du udvikler togflåden
- et stort ansvar for vores effektive S-tog
- et stort netværk med andre Fleet Managers og i øvrigt en bred samarbejdsflade i en stor organisation
- en afvekslende og udfordrende hverdag med opgaver som dataanalyse, økonomiopfølgning og tekniske opgaver
Du kommer du til at bidrage til at sikre, at S-tog fortsætter med at være et produkt i absolut topklasse. Spændende? Så læs videre
Du vil som materielansvarlig Fleet Manager bidrage til at optimere og vedligeholde S-tog. S- tog er en vigtig del af den kollektive transport i hovedstadsområdet, så du får en rolle med betydning for tusinder af menneskers hverdag.
“Du bliver dén centrale fagperson i DSB, som har størst indflydelse på S-togs materiel- og
driftstekniske forhold.
Jeg står klar til at støtte dig og vil give dig vide rammer for dine beslutninger” fortæller din kommende leder, Bo, head of Fleet Management.
Velkommen til Rolling Stock Management Du bliver en del af en enhed med ca. 60 fagligt dygtige kolleger, der hver dag arbejder målrettet for at sikre driftspålidelighed og teknisk udvikling. Du får et fællesskab med andre Fleet Managers og du samarbejder med eksperter inden for jernbanesikkerhed, kvalitetsopfølgning og vedligeholdelse.
Dit primære arbejdssted bliver ved værkstedet i Taastrup. Udover at prioritere et godt fagligt fællesskab sætter vi pris på sociale aktiviteter – fx ”Vi cykler til arbejde”.
Din hverdag Din kerne opgaver bliver at sikre, at S-tog lever op til kravene for sikkerhed, pålidelighed og økonomi.
En typisk arbejdsdag kunne se sådan ud
Du møder ind på værkstedet i Taastrup, hvor du som det første tjekker op på igangværende opgaver på S-tog i systemet SkyTrack. Du følger herefter op på nogle sikkerhedsrelaterede sager med henblik på, at de håndteres korrekt og ensartet.
I løbet af dagen deltager du i et møde med værkstedsteamet, hvor I diskuterer optimering af kilometereftersyn. Du har erfaring med præventiv vedligeholdelse, som ud sætter i spil for at forbedre togtypens performance. Herefter sætter du dig til at analysere et materielnedbrud, bl.a. ved hjælp af data fra togets systemer.
Før dagen slutter svarer du på et opkald fra en kollega i Logistik, som har brug for sparring omkring teknisk vejledning i forbindelse med indkøb af reservedele og erstatningskomponenter.
Du kan se frem til en afvekslende hverdag med dialog på værkstederne, ligesom du deltager i materieldriftsmøder, hvor DSB’s driftsdirektør også er til stede.
Dine ansvarsområder omfatter
- Prioritere og sikre håndtering af tekniske opgaver på S-tog
- Sikre at sikkerhedsrelaterede sager behandles korrekt og systematisk
- Optimere vedligeholdelsesprocedurer og analyse af materielnedbrud
- Bidrage med teknisk vejledning – fx til logistikafdelingen når der indkøbes reservedele
Vi forestiller os at du
- er uddannet ingeniør eller maskinmester og har hands-on erfaring fra drift fra en lignende stilling, fx med mekaniske- eller elektriske systemer
- har en struktureret tilgang til opgaver og kan bevare overblikket i travle situationer
- du bidrager med din erfaring til at udvikle nye løsninger
- du trives i vekselvirkningen mellem opgaver der kræver fordybelse og en hverdag hvor mange samarbejdspartnere efterspørger dine input
- Gratis transport med DSB
- Fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde et par dage om ugen
- Træning i DSB’s eget fitnesscenter og PureGym
- Pension og sundhedsforsikring
- Frokostordning og mulighed for at købe mad med hjem
Læs mere om personalegoder og DSB som arbejdsplads.
Søg nu Ansøgningsfristen er d. 11. juni 2025.
Vi gennemfører samtaler løbende fra 19. maj, så vi opfordrer dig til hurtigst muligt at uploade ansøgning (evt. som en kort video), CV og eventuelle eksamenspapirer.
Spørgsmål? Ring til Bo Heegaard Hansen på tlf. 24 68 37 25.
Rekrutteringsprocessen
Hvis du går hele vejen, kan du forvente to samtaler, den sidste med adfærdstest, evt. logisk test og muligvis case. Vi anvender digital referenceindhentning efter aftale med dig.
#LI-SG1
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex