Er du studerende og klar til at omsætte din viden til praksis? Hos Dataproces skaber vi værdi med data. Vi er en børsnoteret vækstvirksomhed med store ambitioner og tro på egne evner. Vi arbejder for at skabe effektive og værdiskabende løsninger til kommuner og den offentlige sektor – og vi har brug for dig, der har lyst til at være med på rejsen.

Vi søger løbende dygtige studerende inden for flere fagområder, og vi tilpasser opgaverne til din profil, dine interesser og dit studie.

Vi har bl.a. brug for dig, der interesserer dig for:

🔹 Økonomistyring og rådgivning til kommuner

Er du i gang med en uddannelse inden for samfundsvidenskab, offentlig forvaltning eller økonomi? Hos os kan du få erfaring med analyser, refusionsopgaver, datadreven rådgivning og økonomisk overblik i kommunale sammenhænge.

🔹 Programmering og softwareudvikling

Er du teknisk stærk og interesseret i backend, frontend eller fullstack? Vi arbejder med moderne teknologier og udvikler vores egne digitale løsninger. Du kan få opgaver inden for udvikling, test, arkitektur og drift – afhængigt af dine kompetencer.

🔹 Forretningsudvikling og kontrakter

Er du analytisk og interesseret i strategi, vækst og jura? Du kan være med til at udvikle nye forretningskoncepter, udarbejde kontrakter, deltage i tilbudsprocesser og bistå med analyser, der understøtter vores forretning.

🔹 Kommunikation og design

Er du kreativ og kommunikerende? Så kan du få opgaver inden for visuel identitet, SoMe, nyhedsbreve, UX, layout og formidling af komplekse budskaber – både internt og eksternt. Vi har brug for dig, der kan gøre det let at forstå det svære.

Vi tilbyder:

· Et fleksibelt studiejob tilpasset dit skema og dine eksamener

· Faglig sparring og mulighed for at udvikle dig i en professionel kontekst

· Et uformelt arbejdsmiljø med højt til loftet og dygtige kolleger

· Erfaring med konkrete opgaver, du kan tage med dig videre i karrieren

Lyder ovenstående spændende, men er du alligevel lidt i tvivl om sagligheden bag? En af vores nuværende studentermedhjælpere har udtalt følgende om at arbejde hos Dataproces:

Dataproces har været med til at udvikle mine kompetencer, både dem, som jeg i forvejen var gode til, og dem, som jeg ikke var så gode til. Hos Dataproces får man også en del ansvar, selvom man kun er studentermedhjælper, og det har været fedt at få lov til at agere som ekspert på sit område, selvom man "kun" er studentermedhjælper.

Det praktiske:

📍 Arbejdssted: Nibe, Skalhuse 13

⏱ Arbejdstid: 15-20 timer om ugen med hensyn til semesterkalenderen

📅 Opstart: Hurtigst muligt eller efter aftale

📅 Ansøgningsfrist: 22/6-2026

📨 Ansøgning og CV sendes til: sikkermail@Dataproces.dk att. Kasper Lund Nødgaard. I emnefeltet bedes du angive inden for hvilke af de fire områder du mener, at dine kompetencer bedst kan komme i spil. For spørgsmål eller lignende kan du kontakte Chef for Produkt- og Forretningsudvikling Kasper Lund Nødgaard på 25 55 19 18 eller KN@Dataproces.dk

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex