Vi leder lige nu efter en dedikeret og ambitiøs ledende gynækolog, der har lyst til at være med til at udvikle vores afdeling og fortsætte med at levere en høj faglig standard til en særligt udsat patientgruppe.

Så hvis du kan se dig selv på et mindre, men ambitiøst sted, og hvis du har lyst til at tage ansvar, lede et stærkt team og arbejde sammen om faglige udfordringer, så er du den helt rigtige til denne stilling.

Vi tilbyder:

Som ledende overlæge i Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling på Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse får du en unik chance for at blive del af en afdeling, der løfter i flok, passer på hinanden, og hvor der er balance mellem arbejde og fritid.

Du kan se frem til både at varetage et ledelsesmæssigt arbejde og kliniske funktioner i afdelingen.

Derudover kan vi tilbyde:

  • Muligheden for at have stor indflydelse på afdelingens udvikling
  • Overordnet ansvar for den gynækologiske funktion
  • En central rolle i både den lægefaglige og tværfaglige ledergruppe i afdelingen
  • Ansvar for både faglig og organisatorisk udvikling
  • Tæt samarbejde omkring gynækologi på regionalt og nationalt plan
  • Samarbejde med praktiserende læger og privatpraktiserende gynækologer
  • Muligheden for sammen med den forskningsansvarlige afdelingslæge at fremme forskningen i afdelingen.
  • Delt personaleansvar med cheflægen for de læger, der er tilknyttet det gynækologiske team

Om dig

Vi forventer, at du er speciallæge inden for det gynækologisk-obstetriske speciale med dansk autorisation. Derudover vil der blive lagt vægt på følgende kvalifikationer:

  • Dokumenteret erfaring med ledelse
  • Dokumenterede faglige kvalifikationer inden for gynækologi og forskning
  • Bred gynækologisk operativ erfaring
  • Du vil gerne bidrage til at løfte ansvaret for hele afdelingen gennem dit engagement
  • Gode kommunikative og organisatoriske evner
  • Du formår at lede et stærkt team, hvor arbejdsopgaver fordeles ligeligt, og alles kompetencer kommer i spil
  • Du er god til og kan se værdien i at indgå i tværfaglige samarbejder
  • Du er en inspiration og et forbillede for andre med din faglige profil, og ønsker at bidrage til afdelingens trivsel og kultur.

Den faglige bedømmelse af din ansøgning vil ske på baggrund af oplysninger om dine kompetencer indenfor de syv lægeroller.

Om afdelingen

Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling på Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse er en mindre, men meget ambitiøs afdeling, der er stolt af at levere behandling af høj faglig kvalitet til vores patienter.

Afdelingen er placeret på Slagelse Sygehus, og lige nu består lægeteamet af 1 cheflæge, 14 speciallæger, 5-7 HU læger i gynækologi/obstetrik og 4 HU læger i almen medicin, 3 introlæger, 2 ph.d.-studerende og reservelæger, hvor antallet varierer.

Afdelingen varetager det meste inden for benign gynækologi, herunder hysterektomier, hysteroskopi, prolapskirurgi og robotkirurgi. Desuden har vi årligt cirka 1.800 fødsler og har specialefunktioner som GDM, immunisering, epilepsi og prænatal diagnostisk.

Afdelingen har et velfungerende gynækologisk ambulatorium, som udover almindelige konsultationer indeholder både en sub-akut funktion, udførelse af mini-hysteroskopier samt flere mindre operative indgreb og et sygeplejestyret abort og behandler ambulatorium. I ambulatoriet er tilknyttet en gynækologisk supervisor funktion, så vores læger under uddannelse har direkte adgang til supervision. Vi har fire operationslejer og et akutleje med planer om udvidelse. Vi har et tæt og godt samarbejde med de øvrige afdelinger i regionen.

Vores gynækologisk team er velfungerende og består pt. af 7 speciallæger (5 overlæger og 2 afdelingslæger). Teamet har en bred berøringsflade med andre afsnit og afdelinger på sygehuset. Der er ugentlige gynækologiske konferencer og gynækologisk speciallæge møde 1 gang/mdr.

Som afdeling løfter vi i flok og passer på hinanden. Sammen tager vi ansvar for at bidrage til et sundt arbejdsmiljø, der er præget af psykologisk tryghed. Vi har også et tæt samarbejde med de øvrige afdelinger i regionen og ikke mindst på sygehuset.

Vilkår, løn og ansættelse

Du kommer til at indgå i en bagvagtsfunktion med tilstedeværelsesvagt, der lige nu er todelt i hverdagene og døgnvagt i weekender og helligdage. Vagten deles mellem gynækologer og obstetrikere.

Som ledende overlæge deltager du i dækningen af vagter med et reduceret antal og har mellem 20-40% administrationstid.

Den faglige bedømmelse af ansøgeren vil ske på baggrund af ansøgerens oplysninger om egne kompetencer indenfor de syv lægeroller

Ansættelsen sker i henhold til den indgåede overenskomst mellem Danske Regioner og Overlægeforeningen.

Stillingen ønskes besat pr. 1.august 2025 eller efter aftale. Ansættelse sker på overenskomstmæssige vilkår og er betinget af børneattest.

Vil du høre mere?

Du er velkommen til at kontakte cheflæge i Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Louise Vibede på mail lovib@regionsjaelland.dk eller tlf. 23 29 70 60.

I din ansøgning eller i dit CV bedes du forholde dig til de syv lægeroller. Hvis du har særlige interesser eller ønsker til stillingen, må du også meget gerne beskrive disse i din ansøgning.

Du bedes vedhæfte specialeanerkendelse samt øvrig relevant dokumentation.

Ansøgningsfrist

6/6 kl. 12

Ansættelsessamtaler

Forventes afholdt den 10/6 - 25

På Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse sætter vi en ære i at samarbejde på tværs af afdelinger, sygehuse, kommuner og praktiserende læger, fordi det gavner vores patienter. Derfor hedder vores strategi også "Sammen er vi bedst".

Vi har stor tillid til vores medarbejdere og tror på, at åbenhed og frihed skaber udvikling og nytænkning i dagligdagen, så der bliver kortere vej fra ord til handling.

Vi arbejder aktivt med bæredygtighed på flere planer. Både hvad angår miljø, men også omkring vores behandlingsforløb og arbejdsgange. Og kan vi gøre tingene smartere, gør vi det.

Vi lægger stor vægt på, at vores medarbejdere trives. Derfor har vi fokus på såvel tryghed og udviklingsmuligheder, balance mellem arbejde og fritid og en veltilrettelagt onboarding.

Alt det mener vi, er med til at skabe arbejdsglæde hos medarbejderne. En arbejdsglæde, der også er med til at skabe tryghed og tilfredshed hos dem, vi er her for - nemlig patienterne.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex