Brænder du for at skabe kvalitet og sammenhæng i sociale indsatser? Har du blik for både det faglige overblik og den menneskelige relation? Sivitas søger en socialfaglig koordinator til opgaver i Midt- og Nordjylland. Du får mulighed for at arbejde fra vores lokale base i Nordjylland og/eller hovedkontoret i Aarhus.

Dette er en rolle for dig, der vil være med til at sætte retning, styrke fagligheden og gøre en reel forskel for udsatte børn, unge og familier.

Din rolle: Fagligt anker og brobygger

Som koordinator bliver du bindeled mellem vores konsulenter og samarbejdspartnere i kommunerne. Du er med til at sikre, at opgaver løses professionelt, koordineret og med høj kvalitet – både organisatorisk og menneskeligt.
Du bliver en del af vores koordinationsteam, hvor gensidig sparring, engagement og refleksion er centrale værdier.

Dine opgaver

  • Koordinere indsatser og sikre sammenhæng med kommunale handleplaner
  • Sparre fagligt med familiekonsulenter og støttekontaktpersoner
  • Skabe kontinuitet og tydelig retning i sagsforløb
  • Sikre kvalitet og dokumentation i indsatsen
  • Bidrage til udvikling af metoder og refleksiv faglig praksis

Din profil

  • Relevant socialfaglig baggrund (f.eks. socialrådgiver, pædagog eller kandidat i humanistisk fagområde)
  • Erfaring med koordinering og faglig ledelse – gerne fra kommune eller konsulentvirksomhed
  • Evne til at navigere sikkert i komplekse samarbejder og strukturer
  • Systematisk, selvstændig og værdibaseret i din tilgang
  • Tydelig, anerkendende og respektfuld kommunikation – både internt og eksternt

Derfor skal du vælge Sivitas

Hos Sivitas bliver du en del af en fagligt ambitiøs virksomhed med et stærkt menneskesyn. Vores praksis bygger på refleksion, anerkendelse og troen på borgernes egne ressourcer. Vi værdsætter fagligt engagement, nysgerrighed og evnen til at tænke i bæredygtige løsninger.

Fleksibilitet er en del af hverdagen:
Vi arbejder ikke efter en fast 8-16-struktur. Vi er til stede, når børnene og familierne har brug for os – også aften og weekend. Derfor er det vigtigt, at du trives i en hverdag med varierende opgaver og arbejdstider, og at du møder opgaven med fleksibilitet og overblik.

Vi tilbyder:

  • En meningsfuld og ansvarsfuld stilling
  • Høj grad af fleksibilitet og mulighed for indflydelse
  • Et stærkt kollegialt fællesskab med fokus på faglig sparring
  • Fleksibel arbejdstid (30-37 timer efter aftale)
  • Løn efter kvalifikationer

Vil du søge? Vi gør det lidt anderledes

Hos Sivitas prioriterer vi det personlige møde frem for lange, skriftlige ansøgninger. Derfor beder vi dig ikke sende en traditionel ansøgning.

Sådan søger du:

  1. Send dit CV til kontakt@sivitas.dk
  2. Ring til Shadman Salih på 42 63 43 40 på ét af nedenstående tidspunkter, hvor vi tager en kort, uformel samtale:

· 04 juni kl. 09:30–11:30

· 11. juni kl. 13:00–16:00

· 18.juni kl. 10:00–12:00

· 23.juni kl. 12:30–15:00

Vi behandler kun CV’er fra kandidater, der kontakter os telefonisk.

Praktisk information

  • Start: Snarest muligt
  • Hvis du har spørgsmål i forhold til stillingen, er du meget velkommen til at sende dem til shadman@sivitas.dk.
  • Jobsamtale: uge 26
  • Arbejdssted: Grimhøjvej 4A, 8220 Brabrand – samt mulighed for hjemmearbejde fra Nordjylland
  • Område: Midt- og Nordjylland – derfor skal du være indstillet på en del kørsel
  • Kørekort: Påkrævet
  • Børneattest: Indhentes ved ansættelse

Læs mere om os på www.sivitas.dk

Kørekort:
B Almindelig bil

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex