UU er forankret i Ungecenter Uddannelse og Vejledning i driftsområdet Unge Job og Uddannelse – Kalkværksvej 40, 8000 Aarhus C

Om jobbet:
Unge Job og Uddannelse (UJU), som er en del af Magistraten Sociale Forhold og beskæftigelse (MSB) i Aarhus Kommune består af 5 ungecentre. Tilsammen dækker de 5 centre alle ungeindsatser på tværs uddannelse-, beskæftigelse- og sociale indsatser for de 15-29 årige.

Stillingen som afdelingsleder for Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) er forankret i Ungecenter Uddannelse og Vejledning, som udover UU også dækker STU (særligt tilrettelagt Ungdomsuddannelse, de beskæftigelsesrettede indsatser under LAB-loven for de ledige unge, der er tættest på uddannelse og beskæftigelse – de uddannelsesparate unge, de åbenlyst uddannelsesparate unge og de jobparate unge. Derudover består centret af nogle udførerenheder under LAB (lov om aktiv beskæftigelse) for både unge under 18 år og unge ledige over 18 år. Endelig er kommunens kriminalpræventive indsats på beskæftigelsesområdet også forankret i centret. Der er ca. 185 medarbejdere fordelt på 5 afdelinger og én administration, se organisationsdiagram:

https://aarhus.emply.com/api-v2/shared-files/0f4c89a1-9c95-4a43-97d1-3a27cfbbe49c/shared-access-keys/fjzf4wvb6o0gnkoc7p7mgry2iob7vy78pgpnoxenj32k05fl0sswh4zptzf1jqzr

Som afdelingsleder får du ansvaret for den daglige drift samt den personalemæssige- og faglige ledelse af de i alt ca. 35 UU-vejledere og du skal derudover indgå en et ledelsesteam med 5 andre afdelingsledere og centerchefen, som på tværs af afdelingerne skal sikre et stærkt uddannelsesfokus i indsatsen for alle unge i centrets målgruppe.

Som afdelingsleder vil du udover centres øvrige afdelinger komme til at arbejde tæt sammen med vores øvrige centre samt ungdomsuddannelser, FGU og vores Børn og Unge Magistrat, hvor skolerne er forankret.

Resultatsyring er højt prioriteret, og som afdelingsleder vil du få en aktiv rolle i at omsætte Beskæftigelsesforvaltningens fælles mål, som bl.a. er at nedbringe antallet af andelen på offentlig forsørgelse samt at flere unge påbegynder en erhvervsuddannelse.

Arbejdet omfatter bl.a. følgende opgaver:

  • Tilrettelæggelse af arbejdet med uddannelsesvejledning efter Bekendtgørelse af lov om kommunal indsats for unge under 25 år, herunder:
    • UU-vejledning på 65 folke- og privatskoler
    • Vejledning af de ca. 10.000 15-17, der har uddannelsespligt
    • Vejledningsindsatsen for de 18-24 årige
  • At koordinere og samarbejde med byens ungdomsuddannelser og øvrige kommunale aktører om at fastholde unge, der er i risiko for at afbryde deres ungdomsuddannelse

Din profil:
Som afdelingsleder i Ungecenter Uddannelse og Vejledning er du en nøgleperson, hvor troværdighed, respekt og engagement er de grundlæggende værdier over for de mennesker, vi møder. Det gælder både de unge, medarbejdere og de mange samarbejdspartnere. Vi forventer derfor, at du vil praktisere en samarbejdende, involverende og ikke mindst tillidsskabende ledelsesstil.

Vi forventer, at du

  • har erfaring med faglig ledelse og/eller personaleledelse, gerne suppleret med en lederuddannelse
  • har en relevant faglig / teoretisk vejlederbaggrund
  • har erfaring fra vejledningsområdet – gerne fra UU-området
  • er synlig, kompetent samt udviklings- og procesorienteret og kan omsætte strategi til handling med engagement og troværdighed
  • har kendskab til relevant lovgivning og arbejdet i en politisk ledet organisation
  • vægter dialog og samarbejde samt er indstillet på at indgå i et lederteam, som tager fælles ansvar for opgaverne på tværs af fagområderne
  • du kan skabe mening, sammenhænge og retning sammen med medarbejderne
  • har en anerkendende lederstil og er god til at læse og forstå menneskelige relationer
  • kan reflektere over værdier og ledelsesstil.

Derfor skal du vælge os:
Vi tilbyder et spændende lederjob med en høj grad af selvstændigt ansvar, løbende ledelsesmæssig sparring, inddragelse i beslutningsprocesser og ikke mindst dygtige og engagerede medarbejdere og lederkolleger.

Du kan læse mere om Ungdommens Uddannelsesvejledning på www.uu-aarhus.dk

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.

Ugentligt timetal: Fuldtid

Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Centerchef Anders Skov på telefon +4551575993 eller mail ands@aarhus.dk

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Ansøgningsfrist: 16-06-2025

Ansættelsessamtaler forventes at blive afholdt mandag d. 23. juni og med evt 2. samtalerunde torsdag d. 26. juni.

Stillingen ønskes besat pr. 1. august 2025.


Om Sociale Forhold og Beskæftigelse

I Sociale Forhold og Beskæftigelse (MSB) er vi flere end 5.000 medarbejdere, som hvert år samarbejder med 80.000 børn, unge og voksne. Uanset om vi støtter med sociale- eller beskæftigelsesrettede indsatser, følger vi sammen den vision og mission, som vi kalder Fælles Formål. Vi fremmer Aarhusianernes handlekraft, så de kan skabe den tilværelse de ønsker - på trods af livets udfordringer. Det er vores eksistensberettigelse. Der er derfor, vi kan gå på arbejde hver dag med rank ryg og faglig stolthed.

Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

16-06-2025

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex