Hørekonsulent til Center for Kommunikation, Herning
Er du på udkig efter et spændende job, hvor du får mulighed for at arbejde med mange forskellige aspekter af dit fag? Og drømmer du ovenikøbet om at blive en del af et fagligt stærkt, udviklingsorienteret og fleksibelt team af Hørekonsulenter? Så læs videre her!

Vi søger nu en kollega til vores team omkring voksne med høretab. Du vil indgå i en fagligt dygtig, engageret, nysgerrig og velfungerende gruppe, der hele tiden arbejder med fagligt fokus på opgaven med at levere og udvikle indsatser - til gavn for borgeren. Sammen værner vi om det gode arbejdsmiljø og hjælper og sparrer med hinanden i hverdagen.

En hverdag med mange forskellige opgaver
Du vil få tjenestested i Herning, og du vil blandt andet varetage høreafdelingens telefontid, justeringer og servicering af høreapparater i både Herning og ved indkald vores samarbejdskommuner. Herudover vil du løse opgaver indenfor udredning, afprøvning og sagsfremstilling ift. høretekniske hjælpemidler. På sigt kan der blive mulighed for andre opgave, som f.eks. varetagelse af et andet fagområde, CI, Tinnitus eller jobsager.

Hvem er du?
Vi ønsker os en kollega, der ligesom os vægter det gode samarbejde højt, både i vores eget team og i det tværfaglige samarbejde med samarbejdspartnere som f.eks. andre interne faggrupper og eksterne firmaer m.fl. Og så brænder du selvfølgelig for dit fag og for at sikre de mest optimale løsninger for vores borgere. Derfor er du heller ikke bleg for at bringe nye forslag og initiativer ind i gruppen, ligesom du gerne både giver og tager imod sparring på såvel konkrete cases som nye tanker og ideer til at løse vores kerneopgave på bedst mulige vis.

For at kunne varetage opgaverne skal du være uddannet audiologopæd/audiolog eller have en anden uddannelse med tilsvarende kvalifikationer. I jobbet indgår kørsel, og derfor er kørekort kategori B er en nødvendighed.

Om Center for Kommunikation
Center for Kommunikation er en undervisningsinstitution under Herning Kommune med 45 medarbejdere. Vi varetager kompenserende specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til voksne og børn med kommunikationsvanskeligheder. Center for Kommunikation dækker et stort geografisk område og betjener seks kommuner.

Høreafdelingen, som du vil blive en del af, består af syv medarbejdere samt en afdelingsleder, som du får reference til. Vores primære opgaver er rådgivning og vejledning til borgere med høretab, justering af høreapparater, afprøvning af høretekniske hjælpemidler, undervisning af borgere med svært høretab, tinnitus/lydfølsomhedsundervisning, undervisning af borgere med CI samt varetagelse af SPS og vejledning af erhvervsaktive borgere med høretab.

Vi glæder os til at høre fra dig!
Vi glæder os til at modtage din ansøgning og dit CV. Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Henriette Gadegaard på telefon 96 28 49 00.

Stillingen er i udgangspunktet på fuldtid. Ønskes et lavere timetal skal det fremgå i ansøgningen.

Ansøgningsfristen er den 12 juni, og vi forventer at afholde samtaler den 18. juni kl. 11.00-13.00. Vi ønsker stillingen besat per 1. august 2025 eller snarest derefter.

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Der vil blive indhentes straffeattest samt børneattest i forbindelse med ansættelse.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex