Vær med til at skabe en tryg skolestart og gode deltagelsesmuligheder for skolens yngste elever.

Brænder du for at skabe legende og inkluderende læringsmiljøer, og har du de nødvendige kompetencer til at planlægge, gennemføre og evaluere pædagogiske forløb i 0. klasse med særligt fokus på kreativitet, sproglig udvikling og dannelse? Så er det lige dig, vi står og mangler.


Vi søger en engageret og nærværende børnehaveklasseleder, som vil være med til at give vores elever den bedst mulige start på skolelivet.

Som børnehaveklasseleder bliver du en vigtig del af vores team 0. årgang, som kommer til at bestå af tre børnehaveklasseledere, tre pædagoger samt en sproglærer. Sammen skal I skabe trygge og udviklende rammer og læring for skolens yngste elever i et professionelt læringsfællesskab.

Om os
Holluf Pile Skole er en 3-sporet skole med ca. 650 elever og ca. 80 dedikerede medarbejdere. Vi har fokus på læring, stærke relationer og pædagogisk udvikling – at skabe deltagelsesmuligheder for alle skolens elever. Vores arbejde tager udgangspunkt i fælles værdier herunder at ”børn gør det godt, hvis de kan”. Vi møder børnene med nysgerrighed på deres kompetencer såvel faglige som sociale, og finder de gode løsninger i fællesskabet.

Vi gør brug af hinanden som fagpersoner og i kommende skoleår ønsker vi, at co-teaching kommer til at fylde mere i hverdagen. Dertil vægter vi et tæt samarbejde med forældrene og vores eksterne samarbejdspartnere.

Om dig
Vi søger en børnehaveklasseleder, der:
  • brænder for arbejdet med skolestartere, og som forstår vigtigheden af en god og tryg overgang fra børnehave til skole
  • har et stærkt fokus på at skabe gode relationer til både børn og forældre
  • kommunikerer omsorgsfuldt, er tydelig og kan skabe tillid og tryghed
  • er en holdspiller, der bidrager aktivt til et velfungerende samarbejde med kolleger
  • har blik for det enkelte barns trivsel og læring og kan tænke det ind i fællesskabet
  • arbejder struktureret, pædagogisk reflekteret med en anerkendende tilgang
  • finder det helt naturligt at indgå i et tæt samarbejde med tværfaglige samarbejdspartnere og er indstillet på et tæt forældresamarbejde
  • har kompetencer til at indgå i en social relation – respekt, tolerance, empati og interesse for eleven – en tro på, at hver enkelt elev har potentiale til at lære
Vi tilbyder
  • En spændende mulighed for at være med til at forme en ny børnehaveklasse og præge rammerne for børnenes skolestart
  • En skole med gode fysiske rammer inde som ude
  • En skole med god trivsel og en kultur præget af åbenhed, humor og hjælpsomhed
  • Gode udviklingsmuligheder både fagligt og personligt
  • Et trygt og engageret teamsamarbejde, hvor vi står sammen om elevernes læring og trivsel
  • En arbejdsplads i spændende udvikling – vi er netop i gang med at starte op med Sprogstærk Skole, et forløb, der styrker elevernes sproglige kompetencer på tværs af fag
  • Et tværfagligt samarbejde med kolleger fra forskellige fagområder – vi tror på, at det giver bedre læring og stærkere fællesskaber
  • En ledelse, der er tæt på hverdagen, og som understøtter både trivsel og pædagogisk udvikling
Åbent hus
Vi holder åbent hus tirsdag den 27. maj 2025 kl.16.00-17.00. Det vil glæde os meget, hvis du som kommende kandidat har mulighed for at hilse på os denne dag.

Vil du vide mere?
Vil du høre yderligere om denne spændende stilling, så kontakt afdelingsleder Jette Vibeche Madsen på 31 22 22 79.

Du kan læse mere om os på Holluf Pile Skoles hjemmeside.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på fuld tid med tiltrædelse den 1. august 2025.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Det praktiske
Ansøgningsfrist er onsdag den 11. juni 2025, og vi forventer af afholde samtaler tirsdag den 17. juni 2025.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex