Administrativ medarbejder til Dagtilbuddet Øst 20 timer ugentlig pr. 1. august 2025
Har du flair for IT, sans for struktur og lyst til at arbejde i en organisation med fokus på børns trivsel og læring? - Så er det måske dig, vi søger som vores nye administrative medarbejder i Dagtilbuddet Øst.
Om os
Dagtilbuddet Øst er et fællesledet dagtilbud bestående af fem afdelinger: Agerbæk Børnehus, Teglhuset i Nordenskov, Naturligvis i Ansager, Kastanjehaven i Næsbjerg og Skovbrynet i Ølgod.
Vi arbejder målrettet med at skabe trygge, inspirerende og udviklende læringsmiljøer for børnene – med nærvær, relationer og leg som omdrejningspunktet. Vi har fokus på kerneopgaven og ønsker mere tid til pædagogiske ledelse, derfor har vi brug for en hånd til de administrative opgaver.
Arbejdssted
Afdeling Skovbrynet, Skovsvinget 10, 6870 Ølgod
Dine opgaver
Du vil få en bred vifte af administrative opgaver, herunder:
- Sagsbehandling og oprettelse i IT-systemer (bl.a. KMD)
- Indberetning af løn, ferie, fravær og barsel
- Godkendelse af ulempetillæg, kørsel og ændringer i årsnormen m.m.
- Administrative opgaver ved ansættelser og fratrædelser
- IT-support og opgaver ifm. onboarding af nye medarbejdere.
- Journalisering og rådgivning i administrative systemer
- Indkøb – bestilling, kontering i Tellis samt kontering af interne fakturaer
- Kalenderstyring og mødeindkaldelser
- Udarbejdelse og vedligeholdelse af arbejdsplaner/vagtplaner samt årshjul
- Vedligeholdelse af dagtilbuddets hjemmeside samt distribuering af diverse forældreinformation på AULA
- Andre ad hoc-opgaver
Du bliver i Øst en del af et dagtilbud der er i en spændende udvikling. Du vil få mulighed for at tage ansvar for egne opgaver – samtidig med at du bidrager til Dagtilbuddets Øst samlede succes.
Vi søger dig, der:
- Har erfaring med eller flair for IT og administrative systemer
- Arbejder struktureret, selvstændigt og proaktivt
- Trives med både rutineopgaver og de mere pludselig opståede opgaver
- Er imødekommende, tålmodig og god til at samarbejde
- Har lyst til at lære og tage ansvar for egne opgaver
Der er ikke krav om en bestemt uddannelsesbaggrund. Det vigtigste er, at du har lyst til at lære og har en god forståelse for IT – erfaring indenfor kontor vil dog være et plus.
Vi tilbyder:
- Et spændende og alsidigt job i en organisation i udvikling
- Gode kollegaer og et stærkt fællesskab
- Mulighed for at præge dine egne arbejdsopgaver
- En arbejdsplads med fokus på trivsel, arbejdsglæde og faglig udvikling
Lyder det som noget for dig? – Så glæder vi os til at høre fra dig.
For yderligere oplysninger:
Kontakt Maiken Flindt-Christensen, Dagtilbudsleder i Dagtilbuddet Øst på mobil: 42520018.
Ansættelse:
Løn og ansættelses ift. gældende overenskomst for området.
Ansøgningsfrist:
Den 2. juni 2025 kl. 12.00
Ansættelsessamtaler afholdes i uge 25
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex