B2B-sælger – Salg af Uniconta-løsninger
Sharkware søger en dygtig og relationsstærk B2B-sælger, der vil være med til at udbrede en af Danmarks mest moderne ERP-løsninger – Uniconta – til virksomheder i hele landet.
Hos Sharkware hjælper vi vores kunder med at få det maksimale ud af deres Uniconta-setup gennem specialudviklede moduler, integrationer og rådgivning. Vi er en af de få certificerede Uniconta-partnere i Esbjerg og har allerede mange tilfredse kunder – nu vil vi gerne udvide.
Din rolle
Du bliver ansvarlig for at:
-
Opsøge nye kunder og præsentere dem for Uniconta og vores løsninger
- Ringe ud til kunder
-
Booke møder med virksomhedsledere og beslutningstagere
-
Skabe tillid og afdække kundernes behov for ERP, økonomisystemer og procesoptimering
-
Samarbejde med vores udviklere for at tilpasse løsningerne
-
Følge op og sikre en god og langvarig kundeoplevelse
Du skal ikke nødvendigvis være ekspert i Uniconta fra dag ét – det vigtigste er, at du er god til at sælge og har interesse i at forstå, hvordan en ERP-løsning skaber værdi for en virksomhed.
Vi forventer, at du:
-
Har erfaring med B2B-salg
-
Har let ved at tale med med alle typer mennesker
-
Er vant til at tage initiativ og arbejde selvstændigt
-
Har interesse for software, ERP og digitalisering
-
Kan kommunikerer på dansk
Vi tilbyder:
-
En fleksibel stilling på ca. 10–15 timer om ugen – tilpasset dine behov
-
Grundig introduktion til Uniconta og vores ydelser
-
En central rolle i en virksomhed i vækst
-
Et stærkt team med korte beslutningsveje og højt fagligt niveau
Om Sharkware
Sharkware er specialister i ERP, integration og forretningssoftware. Vi hjælper virksomheder med at digitalisere og effektivisere deres hverdag – især gennem Uniconta. Vores tilgang er altid personlig og professionel: Vi lytter til kundens behov og bygger løsninger, der gør en reel forskel. Som partner og rådgiver arbejder vi tæt med kunden – og vi leverer først, når det virker.
Kontakt os på: kontakt@sharkware.dk og +45 69 17 98 00
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex