Vi søger en struktureret, engageret og kommunikativ oversygeplejerske til vores Distriktspsykiatri for Bipolare lidelser, TMS-klinik og det nyopstartede Bostedsteam.

Bostedsteamet tilbyder behandling af høj og lav intensitet af patienter i tæt samarbejde med bostederne, samt undervisning på bostederne i forhold til psykiatrisk diagnose og behandling. Distriktspsykiatrien for Bipolar lidelser tilbyder behandling til specialiseret patientforløb. TMS-klinikken tilbyder behandling til behandlingsrefraktære depressioner, og det varetages af sygeplejerskerne fra Distriktspsykiatrien.

Der arbejdes efter F-ACT modellen (Fleksible Assertiv Community Treatment), hvor vi behandler patienter med komplekse problemstillinger, som har brug for individualiserede behandlingsindsatser. D. 1.1.25 blev Distriktspsykiatrien for Bipolare lidelser og Bostedsteamet forenet i samme hus på Oringe, Vordingborg, i nyrenoverede lokaler.

Du har derfor mulighed for at få stor indflydelse på arbejdsgange og være med til at opbygge en god sund arbejdskultur med plads til fleksibilitet, udvikling og ambitiøse mål.

Rollen som oversygeplejerske

Du vil indtræde i rollen som ambulatoriets oversygeplejerske, og være ansvarlig for den samlede patientbehandling og varetage det daglige ledelsesansvar for de to teams.

Vi har efterhånden sammensat to solide og stærke tværfaglige teams bestående af både sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, fysio- og ergoterapeuter, sekretærer og socialrådgiver. Teams der går højt op i godt kollegaskab, sikkerhed og som samarbejder og har frihed, kreativitet, og fleksibilitet i opgaveløsningen, under ansvar.

Vi tilbyder en attraktiv ledelsesstilling til et ambulatorie med kompetente medarbejdere, som har brug for en oversygeplejerske der:

  • Er engageret og synlig
  • Er en god kommunikator, der via dialog forankrer beslutninger
  • Har kendskab til psykiatrien og behandling af psykiatriske patienter
  • Er åben, nysgerrig og tillidsskabende i sin tilgang til andre mennesker
  • Evner og gerne erfaring med personaleledelse
  • Er villig til at uddelegere opgaver til kompetente medarbejdere og sikre en fælles ansvarlighed for den samlede opgaveløsning
  • Kan inspirere til fortsat faglig udvikling i de to teams og sikre en behandling af høj faglig kvalitet
  • Evner at skabe og bevare gode arbejdsmiljøer i de tværfaglige medarbejdergrupper, og kan tilpasse ledelsen efter de to teams, som arbejder på forskellige måder

Psykiatrien Syd er kendetegnet ved en åben, uformel og omstillingsparat kultur med stor fællesskabsfølelse, sammenhold og tværfaglighed i opgaveløsningen.

Vi tilbyder en behagelig arbejdsplads med mulighed for indflydelse, og med god, dynamisk og mangfoldig ledelsessparring.

Du vil ved ansættelse blive tildelt en mentor og vil få en gennemgående introduktion gennem vores onboardingprogram, så vi sikrer en ordentlig, god og varm velkomst, og at du føler dig klædt på til dine opgaver. Du vil naturligvis kontinuerligt have et tæt samarbejde med den øverste ledelse, og få 1:1 samtaler, foruden LUS og andre fora, hvori der sparres og deles ideer og eventuelle problematikker eller spørgsmål.

Løn og ansættelsesvilkår

Stillingen er på 37 timer pr. uge.

Du vil blive ansat i henhold til gældende overenskomst.

I forbindelse med ansættelse skal der, jf. Regionernes politik herom, indhentes straffeattest.

Ansøgningsfrist: d. 16. juni

Stillingen ønskes besat: d. 1.8 eller efter aftale.

Du er velkommen til at kontakte Chefsygeplejerske Mia Hesselberg mihn@regionsjaelland.dk, tlf. 51 51 23 14, hvis du ønsker at høre mere, eller har nogle spørgsmål.

I Region Sjælland anerkender vi, at alle medarbejdere er forskellige, og at disse forskelle er et aktiv. Vi har i Region Sjælland brug for dygtige og talentfulde medarbejdere uanset køn, alder, baggrund, handicap, seksuelle orientering, religion og eventuelle begrænsninger. Vi ser mangfoldighed og ligestilling som en styrke for både det faglige, det kollegiale og det udviklende arbejde. Region Sjælland opfordrer derfor potentielle kandidater til at søge vores opslåede stillinger uanset livsfase og situation.

PS: Se Psykiatriens Syds matrikler, din kommende arbejdsplads, ved at klikke her: Psykiatrien Syd | SkyPixel. Og hvis du er ekstra nysgerrig på organisationen, de ansatte der arbejder her og de mennesker som vi hjælper, så følg os eventuelt på vores instagram profil: Psykiatrien Syd.

Psykiatrien som arbejdsplads

I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.

Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.

Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex