Pædagogmedhjælper/pædagogisk assistent til Børnehuset Regnskoven
Regnskoven er et nyt, svanemærket børnehus med moderne fysiske rammer og fokus på bæredygtighed – både i bygning og pædagogik. Vi har børn i alderen 0-6 år fordelt på aldersopdelte grupper og et engageret team på ca. 13 ansatte.
Som pædagogmedhjælper/pædagogisk assistent bliver du en vigtig del af stuen og det daglige samarbejde med dine kollegaer, hvor opgaverne løftes i fællesskab.
Dine opgaver vil bl.a. være at
- deltage aktivt i leg og aktiviteter – både inde og ude
- være en rolig, tydelig og tryg voksen for børnene
- hjælpe med hverdagens rutiner som måltider, påklædning og søvn
- støtte op om struktur og de pædagogiske rammer i børnehusets hverdag
Vi forestiller os, at du
- skaber trygge relationer og er nærværende i samspillet med børn
- er nysgerrig, samarbejdsorienteret og stiller spørgsmål, når noget er uklart
- bevarer roen og tager initiativ – også når hverdagen er travl
- har blik for både det enkelte barn og for fællesskabet i børnegruppen
Vi tilbyder dig
- en grundig introduktion og kolleger, der hjælper dig godt i gang
- et nyt hus med gode fysiske rammer
- en engageret og stabil personalegruppe med fokus på faglighed og trivsel
- en hverdag med glade børn, tydelige voksne og plads til forskellighed
Løn- og ansættelsesvilkår
efter gældende overenskomst og principperne om Ny Løn.
Ansøgningsfrist
30. maj, kl. 10.00.
Vi indkalder løbende til samtaler.
Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte børnehusleder Henrik William Køhl på telefon 20 49 53 51.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning og CV via nedenstående link.
I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien.
Ingen ansatte i Gladsaxe Kommune må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.
Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex