I Rødovre har vi store ambitioner for, at alle Rødovres børn og unge skal have de bedste muligheder for at lege, lære, trives og udvikle sig. I den forbindelse udvider vi og ansætter psykologer, der har forudsætninger for og lyst til at medskabe de bedste rammer for børns læring, trivsel og udvikling. Som vores nye kollega bliver du del af Pædagogisk Udviklingscenter (PUC), der bl.a. huser Rødovre Kommunes PPR. Du får en fast base i PUC, men opgaverne løses ofte på skoler og i dagtilbud og på tværs af fagligheder og professioner. Opgaverne vil primært være på skoleområdet og specialområdet.

Om Jobbet
De opgaver, du skal bidrage til er fx: at:
  • Indgå i tværfaglige- og professionelle, praksisnære og kreative indsatser for at skabe positive forandringer for børnene og deres fællesskaber
  • Bidrage til, at børns behov og forudsætninger undersøges og imødekommes – herunder via tests, PPVere, samtaler med børn og forældre og visitationsprocesser
  • Rådgive, sparre med og vejlede fagprofessionelle og forældre
  • Evt. indgå i vores tilbud om lettere behandling til børn og unge i mental mistrivsel og/eller i kommunens nye borgernære adgang ’Mød Mig’ for børn og familier.
Du kan se lidt om hvad, der sker og hvordan vi bl.a. arbejder på skoleområdet her: Film fra Rødovres skoler.
Du vil i din opstart blive tilbudt en mentor, så vi får hjulpet dig godt med at blive indført i dine arbejdsopgaver, og du får mulighed for at lære kommunen og vores arbejdsgange at kende.

Din Profil
For os er det vigtigt, at du:
  • Er stærk i relationer og kan opfange, forstå og manøvrere mellem forskellige perspektiver
  • Har faglig viden om børn og unges læring, trivsel og udvikling, der kan omsættes kreativt i pædagogisk praksis
  • Har et stærkt tværprofessionelt mindset
  • Deler Rødovre Kommunes børnesyn
  • Arbejder systematisk og vedholdende
  • Værdsætter et godt kollegialt sammenhold og ønsker at bidrage positivt til det.

Vi håber, du desuden:
  • Kender og evt. har erfaring med psykologiske test, udarbejdelse af PPV’er, indstillinger til visitation mv.
  • Kender PPRs rolle og opgaver.

For at lykkes i jobbet er det også vigtigt, at du:
  • Trives med dagligt at indgå i, vedligeholde og udvikle mange og skiftende samarbejdsrelationer
  • Er kreativ og nysgerrig på, hvordan vi sammen med ledere, lærere, pædagoger, børn og kolleger kan finde de bedste veje at gå
  • Har blik for selvstændigt at organisere og prioritere i dine arbejdsopgaver
Er en konstruktiv medspiller i en politisk styret kontekst.

Derfor skal du vælge os
PUC har ca. 45 nysgerrige, initiativrige og fagligt skarpe medarbejdere, der sammen løser en lang række drifts- og udviklingsopgaver i forhold til især PPR, strategiske udviklingsprojekter og SSP. En del af os har mange års erfaring fra området, mens andre har fundet vej til PUC umiddelbart efter studiet.

I PUC får du et arbejdsfællesskab med skønne mennesker, der kan lide at være og arbejde sammen og snakke ivrigt og livligt om liv, fag og arbejde.
I det daglige beriger og inspirerer vi hinanden både tværfagligt og monofagligt. Vi er stolte over vores stærke tværprofessionelle praksisfælleskaber, som vi prioriterer, hvilket også betyder, at vi på både daginstitutions- og skoleområdet arbejder sammen i tværfaglige teams bestående af psykolog, talehørekonsulent, fysioterapeut, ergoterapeut og på skoleområdet også sammen med pædagogisk-psykologiske konsulenter - og vi stræber altid efter et højt fagligt niveau. Derfor prioriterer vi faglig udvikling og læring højt - herunder evt. autorisation.
Vi trives også gennem en tilgængelig ledelse, som udviser tillid, nærvær og opmærksomhed på den enkeltes trivsel og udvikling.
Vi har desuden fleksibel arbejdstid, mulighed for hjemmearbejde og stor indflydelse på opgaveløsningen.
Og rigtig mange af os har været længe på PUC.

Vores samarbejdspartnere
PUC er forankret i skoleområdet under Børne- og Kulturforvaltningen, hvorfra vi har stærke samarbejder med kolleger på tværs af kommunen herunder i vores børnefamilieafdeling.

Løn og ansættelsesvilkår
I udgangspunktet er der tale om fuldtidsstillinger, men lidt færre timer er også en mulighed.
Vi prioriterer fleksibilitet i hverdagen og de fleste holder ferie i skoleferierne og arbejder derfor lidt flere timer i de øvrige uger, så det hele går op.

Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation. Vi håber, du kan starte i august 2025 – eller før.

Hvis du vil vide mere
Se mere på www.rk.dk eller https://rk-puc.aula.dk/
Vil du høre mere om os og jobbet, er du velkommen til at komme forbi i PUC eller du kan ringe til faglig leder, Bo Uggerholt Lauritzen på 3076 7714, eller til psykolog og TR Nanna Nordendorf Rasmussen på 3076 7736.

Arbejdssted: PUC, Pædagogisk Udviklingscenter, Tæbyvej 9, 2810 Rødovre.

Ansøgning
I din ansøgning håber vi, at du vil lægge vægt på, hvilke kompetencer og erfaringer, du særligt bringer med dig, hvad der motiverer dig i forhold til opgaverne, og hvorfor du søger job netop hos os.

Af din ansøgning må det gerne fremgå, om du både er interesseret i fastansættelse og i vikariat, og hvilket ugentlig timetal, du drømmer om.

Send din ansøgning online med relevante bilag, så vi har den senest d. 12.06.2025

Ansættelsessamtaler afholdes d. 19.6 og eventuelt 2. samtale d. 24.6
Indkaldelse til 1. samtale sker tirsdag d. 17.6.

Rødovre Kommune er en geografisk lille og centralt beliggende kommune med et højt ambitionsniveau for borgerne og byen. Også af den grund er vi en attraktiv og spændende arbejdsplads, og vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge jobbet.

Vi tilbyder vores medarbejdere en trivsels- og sundhedsordning med bl.a. fysioterapi og holdtræning. Bemærk, at Rødovre Kommune har røg- og nikotinfri arbejdstid, som betyder, at vi ikke må ryge eller tilsvarende som vapes eller snus i arbejdstiden.

Vores stillinger opslås på fuld tid medmindre andet er angivet i stillingsopslaget.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex